Skoleleder: Høretab giver ar på sjælen

- Mange unge med høretab er fagligt set velfungerende. Den store ulykke er, at læreren ser en glad, dygtig elev, og det positive billede sendes videre til samtalerne. Det man ikke ser, er det, de unge ikke kan sætte ord på: At de har trukket sig fra det sociale fællesskab og mobbes, ikke kun ondsindet, men også med ligegyldighed, fordi ’han gider jo ikke noget’.

Jens Petersen er efterskoleleder på Frijsenborg Efterskole, der p.t. har 24 elever med høretab blandt de 91 elever.

Han har de seneste 12 år mødt et væld af unge med høretab, der for de flestes vedkommende ankommer med ar på sjælen fra folkeskolen.

- De er udfordrede på selvværd og selvtillid. Du kan sige, de er handicappede på det sociale plan. De har fungeret godt i indskolingen, men for pigerne i 5. klasse og for drengene i 6.-7. klasse bliver de socialt marginaliseret. De har svært ved at følge med i snakken i omklædningsrummet, busskuret m.v., siger Jens Petersen. 

Ingen pjat

Frijsenborg får hvert år nye beretninger fra unge, der fortæller, de har trukket sig fra fællesskabet, bliver udmattede af de lange skoledage og går glip af festerne og biografturene, fordi de simpelthen ikke har hørt invitationerne.

- Det kommer også til et fysisk udtryk som skepsis. Snakker de nu om mig? I tøj og udseende bliver de lidt mørke og sure. De kaster sig ikke ud i pjat. Jeg har mødt unge, der ikke har sagt en joke i fire-fem år af skræk for at sige noget forkert. De får ganske enkelt ikke erfaringen af at gøre sig uheldigt bemærket, noget som ellers er en vigtig del af teenagerlivet, hvor der skal være plads til at gøre fejl – for derigennem at lære, fortæller Jens Petersen.

Udfordringer overses

Forældrene ser en sund ung, men den unge fortæller ikke om den sociale eksklusion.

- Det er yderst vigtigt at formulere dette overfor skolen. Lærerne overser det, forældrene lovpriser de unges faglige niveau. Vi ser de unge krakelere og fortælle om dyb smerte og oplevelse af at leve på tålt ophold i en vigtig livsfase, hvor identiteten skal skabes, siger Jens Petersen.

Ofte sker der noget, når de unge kommer væk fra forældrene, og møder andre med høretab og unge med andre problemer.

- De får set mere holistisk på sig selv i forhold til omverdenen. Min familie har jo ingen problemer fx, og de får erfaring i at grine sammen og være kiksede sammen med kammeraterne. De bliver skubbet ud i det usikre, fortæller Jens.

Blomstrer

Frijsenborg Efterskole har stor glæde af de mange elever med høretab, fordi de for det første er dygtige og rolige, men for det andet fordi de blomstrer op og bliver ’rigtige’ teenagere under opholdet.

- Jeg har lige haft to piger med på skitur, som begge har fået sig en kæreste. Da man snakkede om det for fire måneder siden, rødmede de og sagde, ’det er ikke lige mig’. Nu er der nogen, der ser deres menneskelige kvalitet og dybde. At opleve, at man er attraktiv overfor det andet køn, og at man som dreng kan få lov at kysse lidt på pigerne, det er en vigtig del af ungdomslivet, smiler efterskolelederen.

Skal lære at være selvansvarlige

Han mener, at det ekstremt vigtigt at lære børn med høretab at blive selvansvarlige.

- De skal lære at sætte sig på den hørevenlige plads i klassen, og de skal lære at fortælle om deres hørehandicap. Det er de ikke vant til. De fleste tør ikke sige noget, slet ikke som teenagere, for så er dagen jo ødelagt, siger Jens.

Han ser unge, som er meget loyale overfor deres forældre, og som er bange for at være til besvær. De er vant til forældre, der kæmper deres sag. Og nogle gange bliver forældrene måske en smule for professionelle, mener efterskolelederen.

- Man glemmer for hvis skyld, man slås. Man skal ikke vinde en kamp over en kommune, men få en ung til at fungere. Problemstillingen er eviggyldig: De unge skal lære at fungere selvstændigt omkring høretabet, siger Jens Petersen fra Frijsenborg.