En faglig vurdering fra hørekonsulenterne

- Det er vores indtryk, at skoledagen for elever med høretab ser meget forskellig ud rundt om i de danske kommuner. Vi har gennem næsten to årtier lavet Børnehørekurser, hvor vi gennem de mange børn og unge, vi har mødt, har fået indblik i deres skoleliv og de kommunale vilkår i hjemkommunerne.  Serviceniveauet er svingende, og variationen er stor.

Skolereformen og den inkluderende tænkning i skolen indeholder positive intentioner, men det kan stadig være en stor udfordring at være elev med høretab i folkeskolen.  Her er det vigtigt at understrege, at elever med høretab ikke er en homogen gruppe. Det kræver derfor en faglig viden og indsigt i den enkelte elevs behov, hvis inklusionen skal lykkes.

• De lange skoledage vil ofte være udtrættende for elever, der skal bruge ekstra ressourcer på at lytte.
• Inddragelse af grupperum til lærerforberedelse har reduceret mulighederne for ”stillerum”, hvor eleven med høretab tidligere har kunnet arbejde i fred og ro.
• Presset på lokaler har medført, at fx gangarealer og fællesrum, hvor der typisk er dårlige akustiske forhold, inddrages til gruppearbejde.
• Inklusionstænkningen har betydet, at lærerne skal rette deres opmærksomhed på mange forskellige elevers udfordringer. Her er eleven med høretab i risiko for at blive overset, da høretabet oftest er usynligt.
• I en veltilrettelagt undervisning har eleverne generelt gode muligheder for stort fagligt udbytte og for at deltage aktivt i undervisningen. Der kan imidlertid være en stor udfordring i de sociale kontekster, fx frikvarterer, fællessamlinger samt i overgangene til SFO.

Økonomi

• Nødvendigt høreteknisk udstyr samt forbedring af de akustiske forhold kan for den enkelte skole være en kolossal økonomisk udfordring, som derfor bliver nedprioriteret for at få skolens budget til at hænge sammen.
• De gentagne besparelser i kommunerne har betydet en væsentlig reduktion, når det gælder bevilling af kurser til forældre og børn; kurser som tidligere blev betragtet som et ”must”, da de kvalificerer både forældre og barnet selv til livet med en funktionsnedsættelse.
• Samme besparelser har tvunget nogle kommuner til at reducere udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste, som forældrene tidligere har fået for at kunne deltage i taleundervisning, høreundersøgelser m.v. Nogle kommuner har begrundet dette med, at høreproblemet er løst med høreapparaterne eller Cochlear Implantaterne – uden forståelse for den nødvendige efterfølgende rehabilitering.

Nødvendige brugerforeninger

• Brugerforeningerne er derfor i dag mere nødvendige end nogensinde, da de kan yde familierne den rygdækning, de kan få brug for. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet DUKH kan ligeledes være en nyttig organisation at have kendskab til.  

Gode råd til skolen fra Anne og Vibeke:

• Et høj informationsniveau fra ledelsens side.
• Hold møder med forældrene. Både ved skolestart og regelmæssigt gennem skoletiden.
• Spørg forældrene, hvis I er usikre – hellere mere end mindre.
• Meld ærligt ud, hvis noget er for meget eller for lidt

Anne Haven og Vibeke Rødsgaard-Mathiesen har bl.a. udgivet hæftet ’Vejledning til skolen’ om børn med høretab via Socialstyrelsen, der giver ansvisninger på håndtering af støj, trivsel, placering i klassen, støtte, faste møder og høretekniske hjælpemidler. 

Hørekonsulenterne er ansat i hver deres jyske kommune, hvor de arbejder i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der bla. støtter børn med høretab og deres familier.