Sudden deafness - hvad nu?
Op til Andet om lyd- og høreproblemer
Hej,
måske nogen herinde kan hjælpe mig lidt med at skabe klarhed over den ret diffuse diagnose "sudden deafness".
For lidt over en uge siden mistede jeg pludselig det meste af hørelsen på det højre øre. Samtidig har jeg tinnitus (konstant øresusen og skiftende svage hyletoner). Jeg har også været ret svimmel + kvalme men det er nu aftaget lidt men støjen er uændret.
Hos en ørelæge har jeg så fået diagnosen "sudden deafness". Desværre synes jeg ikke der var meget hjælp at hente, han kunne blot fortælle mig at man ikke vidste meget om hvordan og hvorfor det er opstået og hvad prognosen er
Jeg har netop født og havde højt blodtryk/svangerskabsforgiftning i sidste del af graviditeten og han mente muligvis der kunne være en sammenhæng, men var ikke sikker. Jeg fik taget blodprøver som ser normale ud.
Hvad gør jeg mon nu, hvis jeg gerne vil vide mere om prognose og behandlingsmuligheder? Er der andre steder man kan henvende sig end hos ørelægen? Jeg skal ned til ham igen om et par uger, men regner ikke med at han kan fortælle mig ret meget nyt. Det er ret frusterende! Jeg er jo ved at blive bims af den hylen og ret bange for at den aldrig forsvinder igen.
Jeg vil sætte meget pris på at høre andres erfaringer. Jeg bor i Kbh-området.
Mvh
Susanne
Kære Susanne
Jeg har ikke oplevet sådan noget som dig, men google lige diagnosen på nettet. Ved ikke om du selv har fundet dig frem til den her:
http://www.dr.dk/DR1/laegen/Programmer/2006/060119/Sp%C3%B8rgsm%C3%A5l/20060130160852.htm
I den synes jeg, at der bliver forklaret, at hørelsen godt kan blive normal igen.
Mht. tinnitus har jeg det selv i perioder, især når jeg har været stresset og er ude i et sted med masse larm. Jeg har prøvet at lytte til rolig musik, det kan hjælpe lidt på det og har stoppet min tinnitus kort efter.
Jeg mener nogen med tinnitus går til f.eks. zoneterapi. Kinesisk akupunktur kan også være en mulighed. Jeg har selv prøvet begge dele, dog ikke til selve tinnitus, men disse alternative behandlinger kan måske nogen gange hjælpe nogen...
Jeg kom også lige til at tænke på, om diagnosen nu er rigtig... Dine symptomer kan lyde som Ménière:
http://www.mtf.dk/default.aspx?action=thread&nodeid=14660
Jeg bor også i København og var til en ørelæge engang lige ved banegården. Lad være med at vælge ham. Synes ikke han undersøgte ordentligt...
Du kan også skrive til dem og høre, om de kan hjælpe dig lidt i din situation:
http://hoereforeningen.dk/saerligt-for-dig/debatforum/meniere/402112611/view
Kære Susanne og Curls,
vi medlemmer fra menièreudvalget læser også dagligt de indlæg på debatforum.
Men at jeg ikke reagerede på Susannes spørgsmål er begrundet i, at hendes symptomer ikke tyder på Menière. Ikke alle former for svimmelhed har med Menière at gøre.
Til Susanne:
Først og fremmest tillykke med den lille ny.
Hvis du ikke var tilfreds med den hjælp du fik hos din ørelæge, så prøv en anden. En dygtig læge burde ikke bare komme med en diagnose, han burde også komme med en ordentlig forklaring.
Jeg tillader mig her at citere overlæge Ture Andersen fra Odense Universitetshospital som svarede en kvinde på 30 år:
"Sudden deafness er et ganske hyppigt forekommende fænomen hos iøvrigt helt
raske personer.
Årsagen til et sådant tilfælde er forskerne ikke nået frem til et entydigt svar på.
Sandsynligvis er der mange mulige årsager.
Den muligvis mest hyppige årsag er at blodforsyningen til det indre øre og til
ligevægtsorganet (der ligger i forbindelse med øret) har været påvirket i blot
5 til 10 sekunder.
Det har intet at gøre med åreforkalkning eller blodpropper i vanlig opfattelse.
Naturen har lavet blodforsyningen til disse 2 organer lidt "usmart".
Et kort stykke er der kun ét enkelt blodkar, der leder blodet frem.
I en normal sund organisme er der ofte små kar der stopper få sekunder ad gangen, men da der ellers er mange parallelle kar, sker der normalt intet ved dette.
Kommer et sådant stop lige i karret til øret vil der derimod ske noget idet hårcellerne i det indre øre så får iltmangel i 5 til 10 sekunder.
Dette er tilstrækkelg til at give en skade, der opleves som høretab, tinnitus og svimmelhed hvis ligevægtsorganet også er påvirke.
Svimmelheden vil normalt altid forsvinde inden for et par måneder.
Høretabet og tinnitus vil ofte reduceres inden for 1 til ca 5 måneder, evt helt forsvinde.
Hos et ungt menneske som dig, er der god chance for at øret regenererer helt og at
hørelsen dermed igen bliver normal.
Jeg tror ikke, at det tilfælde du har oplevet har noget med din fitness aktivitet at gøre.
Der findes ikke nogen rigtig god behandling for sudden deafness, men det er vigtigt at få en grundig undersøgelse.
Oplever man et sådant tilfælde, er det altid vigtigt at blive undersøgt hos en praktiserende øre-næse-hals læge.
Der er ikke nogen speciel risiko for, at du vil opleve noget sådant igen eller at det vil komme på det andet øre."
Jeg håber, du vil få det snart bedre igen.
Venlig hilsen
Renate
Kære begge
Tak for jeres svar, jeg synes den citerede læges forklaring på fænomenet lyder fornuftig nok og håber selvfølgelig på at jeg hører til den kategori hvor generne forsvinder igen
Men hvis ikke der sker en bedring vil jeg prøve en anden ørelæge (det er faktisk ham inde v. banegården jeg har været hos) og prøve at få lidt mere at vide, herunder hvilke muligheder man har for behandling som jeg allerede har læst om herinde på jeres gode forum.
Mht. Meniéres nævnte lægen det ikke som en mulighed endnu. Jeg jeg tænker der måske skal lidt flere "beviser" på bordet før det ender med sådan en diagnose, kan forstå den trods alt er relativt sjælden. Svimmelheden er helt gået i sig selv igen så nu er det "kun" hørenedsættelse + tinnitus jeg døjer med, men det er også slemt nok når man har brug for at høre sin baby når hun græder!
Iøvrigt meget skræmmende at man lige pludselig kan blive ramt på hørelsen uden at vide om det er permanent eller kan blive bedre..men det er rart at følge med herinde og høre om andres erfaringer, jeg har i hvert fald brug for at vide hvad der findes af muligheder, fx muligheden for at et høreapparat kan tage de værste gener.
God dag til jer begge !
Susanne
Kære Susanne,
et kendetegn for menièresvimmelhed er netop, at den kommer i voldsomme anfald. Imens disse anfald står på, er ens hørelse næsten nul, men det kommer så igen, når anfaldet er overstået.
For at tænke på Menière som en mulig diagnose skal der flere svimmelhedsanfald til.
Selvfølgelig er din situation meget belastende, ikke mindst mht. til dit nyfødte barn. Men du skal også have din personlige situation i mente med en svangerskabsforgiftning. I hvilken omfang den kan have indflydelse på din hørelse tør jeg ikke udtale mig om, men jeg formoder, der er en vis sammenhæng. Men eventuel ved de læger på fødeklinikken lidt mere om det, du er jo næppe den eneste med svangerskabsforgiftning.
Jeg vil desuden anbefale dig at kontakte en ørelæge hurtigst muligt og eventuel bede ham om en henvisning til Rigshospitalets ØNH-afdeling. Da du bor i Københavns området burde det ikke være et problem.
Venlig hilsen
Renate
Kære alle
Kan jeg mon bidrage med noget?
Diagnosen S D fik jeg for 14½ år siden. Jeg blev over en nat total døv på højre øre og havde tinnitus i det. Lidt svimmel var jeg vel også, men jeg passede mit arbejde. Jeg blev scannet og ørelægen udtalte optimisme. Men jeg hører stadig ikke med højre øre.
Som 73-årig er jeg nu også halvdøv på venstre øre - jeg har fra barndommen haft høreproblemer.
Jeg vil henvise til et indlæg ( ubesvaret ) af mig her på siden. Jeg har gennem årene truffet mange, som kunne sige, at de havde det som jeg, men forleden kom denne mand og fortalte mig, at han havde fået hørelsen igen ved at tage svedebade.
Det må undre mig, men løs det lige.
Ole
Så har jeg været til ørelægen igen. Jeg fik lavet endnu høreprøve som viste, at min hørelse var en smule forbedret, men stadig ret dårlig. Han vil nu lave en undersøgelse af min hjernestamme for at se hvor høretabet er lokaliseret. Giver den ikke resultat skal jeg have en mr-scanning.
Jeg spurgte også hvad jeg kan forvente, og han mente jeg har 50% chance for at hørelsen kommer igen. Det vil i så fald ske gradvist og kan tage op til 1,5 år. Pt. er min hørelse desværre så dårlig, at et høreapparat ikke kan hjælpe mig
Men min hørelse skal stabilisere sig før man kan vurdere det endeligt.
Han mente ikke der var nogen grund til at give mig en henvisning til Rigshospitalet, da "de ikke kan gøre mere for dig end jeg kan".
Jeg er ret frustreret over den besked! Kan det virkelig passe, at jeg skal gå her og vente på en evt. forbedring, og hvis den ikke kommer skal jeg bare lære at leve med det? Hvordan kan han afskrive speciallægerne på Riget? Bla. har jeg læst om oxygen-behandlinger ifbm. sudden deafness, det var vel værd at prøve?
Det er jo til at blive bims af den evindelige brusen og susen i øret, og jeg skal kunne fungere i hverdagen når jeg begynder på arbejde igen. Jeg prøver at få en tid hos en anden ørelæge som forhåbentlig er mere samarbejdsvillig.
Hej Susanne,
jeg synes ikke, at du skal finde dig i den besked du har fået af din ørelæge.
Og uanset hvad din ørelæge mener, så har vi altså på Rigshospitalet nogle af landets dygtigste specialister og de har et mere avanceret udstyr end en praktiserende ørelæge kan have.
Prøv enten at tale med din nuværende ørelæge igen om en henvisning til Riget, prøv at få en henvisning af din praktiserende læge eller find dig en ny ørelæge som så eventuel vil give dig en henvisning til Riget. I dit tilfælde ville det være bestemt på sin plads med en second opinion.
Jeg synes ikke, du skal gå og vente så længe og bare se tiden an.
Venlig hilsen
Renate
Jeg har netop været til ørelæge. For en måned siden mistede jeg hørelsen på venstre øre. Det skete over en nat. Tog til alm.læge hvor jeg fik en næse spray, da de troede at mit mellemører var fyldt med snot efter pollenallergi. Det hjalp ikke og efter 14 dage blev jeg henvist til en ørelæge. Tog ind til ham ved banegårdspladsen og der skulle jeg havde taget nogle blodprøver. Det viste en lille smule borrelia virus i kroppen(Skovflåt) men ikke nok og da jeg har ikke symptomer efter skovflåt bid, så skulle det være mærkeligt om det var årsagen. Så nu har han henvist mig til en MR scanning på bispebjerg da han nu siger det nok er sudden deafness.
Men spændende at læse at man ikke er den eneste i dette land som det sker for.
Ja så er vi da to med den diagnose! Jeg vil meget gerne følge med i hvordan det går dig og om MR-scanningen viser noget. Jeg går også hos ham ved Banegården og skal ha lavet en audiometri på fredag. Håber du vil skrive herinde igen så vi kan sammenligne noter
Absolut, skal nok holde dig opdateret på hvad som sker i min sag, og glæder mig til at høre hvad som sker hos dig.
Fik lavet en hjernestamme-audiometri hos ørelægen som indikerede, at det ikke var øresneglen men muligvis hørenerven den er gal med. Ikke fordi jeg blev så meget klogere af det!!? Jeg er nu henvist til MR-scanning på Bispebjerg men regner ikke med at få meget nyt ud af det. Har også fået tid hos en anden ørelæge i næste uge - så må vi se om han vil henvise mig til Riget.
@rasmslk: Må jeg spørge hvordan du oplever dit høretab? Synes du det er værre el. bedre nu, har du tinnitus og hvordan klarer du hverdagen?
Jeg må indrømme at det går mig MEGET på! Især tanken om at det måske ikke går væk igen
Når jeg læser om andres erfaringer med sudden deafness er det opstået lige så pludseligt og ikke gået væk igen, så jeg tør efterhånden ikke længere håbe på, at det forsvinder eller bare bliver reduceret. Synes dog jeg kan høre lidt mere, det er som om der kommer flere lyde ind i øret og jeg kan høre stemmer fra TV osv hvis jeg skruer op, dog noget forvrænget. Men det kan også være at jeg bare er blevet mere lydfølsom, det skratter i hvert fald fælt i øret når jeg hører høje lyde, så det er svært at være udendøre.
Går iøvrigt til Kranio-sakral terapi i håbet om at det kan hjælpe lidt.
De første 2-3 uger var et helvede for mig. Havde utroligt meget tinnitus, og var virkelig irriteret over det kunne ske.
Nu begynder jeg så småt at vende mig til det. Hørelsen og tinnitusen genere mig ikke når jeg arbejder og lever en normal hverdag, da jeg prøver at undgå og tænke på det, men er man et sted hvor der meget larm og mange mennesker, så er det træls.
Jeg ser frem til min MR-scanning, men tror ikke på den kommer med et svar på hvorfor mit hørelse stoppede.
Men prøv at læs igennem denne hjemmeside. Faktisk meget spændende og måske en løsning på dit problem.
http://sites.google.com/site/joeyhorowitz/
Det er en hjemmeside som fortæller om en der fik hørelsen tilbage efter få uger ved at ændre nogle ting i sit liv. Måske det kan pege på noget i din hverdag der skal ændres.
Hmm det var da interessant, måske man skulle tjekke om man er overfølsom over for bestemte madvarer? Det kan jo ikke skade. Nogen mirakelkur findes nok ikke, jeg tror mere på en langsom bedring.
Noget svar på hvorfor hørelsen pludselig er væk skal man nok ikke regne med at få, heller ikke efter en MR-scanning. Fødselslægerne mener iøvrigt ikke der er nogen sammenhæng mellem høretabet og mine graviditetskomplikationer.
Godt at høre, at du får hverdagen til at fungere! Jeg er hjemme på barsel og har nok lidt for meget tid til at fokusere på min tinnitus. Man må vist lære sig at tænke på noget andet. Jeg bilder mig også ind at man kan vænne sig til støjen med tiden...det bliver vel nemmere at abstrahere fra den.
Hej alle,
Jeg er netop kommet hjem fra hospitalet, hvor jeg også har fået diagnosen "sudden deafness".....med høretab på 70dB, svimmelhed, kvalme, trykkende fornemmelse i højre side af ansigtet (den samme side hvor hørelsen er påvirket) synsforstyrrelser OG følelsesforandringer i tunge samt kind......og i den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at vide, om der er andre der har oplevet at have følelsesforandringer?? Hvis jeg skal beskrive det, så føles det nærmest som når en bedøvelse hos tandlægen er ved at fortage sig...ret ubehageligt. Jeg har endnu ikke været til MR scanning men skal snarest muligt.
Jeg håber på at høre fra jer snart!! 
Mvh. Nico
Hej Nico,
jeg har nu ikke oplevet følelsesløshed i forbindelse med sudden deafness men "kun" høretab, svimmelhed og kvalme. Hvad sagde de på hospitalet? Diagnosen sudden deafness kan vist dække over mange forskellige ting, tror mest det er noget de kalder det når de ellers ikke ved hvad det er. Fik du høretabet pludseligt eller kom det over længere tid? Mon ikke MR-scanningen kan kaste lidt lys over det, ellers kan det jo være det går i sig selv igen. God bedring!
rasmslk: hvordan går det med din hørelse og din MR-scanning?
Har lige været til ørelæge og min hørelse er ikke blevet bedre, desværre...
Jeg fik svar på min MR-scanning den anden dag. Alt så normalt ud.
Min hørelse er ikke blevet meget bedre, men kan forsat leve med det. Håber dog at hørelsen pludselig kommer tilbage igen, for der jo ingen fejl.
Rart nok at at få en MR-scanning så man ved der ikke er noget der sidder og trykker. Jeg har først tid i januar.
Hvor meget af din hørelse har du mistet?
Jeg håber også på en bedring af hørelsen, men er begyndt at vænne mig lidt mere til det. Det skal man jo. Var på Bispebjerg til undersøgelse forleden og fik mål til et høreapparat. Så må vi se om det kan hjælpe.
Hvilken høreapparat skal du have?
Jeg ved ikke præcis hvor meget hørelse jeg har mistet, men skal ind til test midt i december.
Hej.
Jeg bliver lige nødt til at bidrage til jeres tråd herinde.
Jeg var selv forbi ørelægen på Banegårdspladsen for ca. 2 mdr. siden og fik konstateret Sudden Deafness. Jeg var dybt frustreret, idet han jo af gode grunde ikke kunne give mig svar på noget som helst, og derfor endte jeg herinde og læste jeres tråd, hvilket på nogle måder trøstede, idet man jo så ikke føler sig så alene.
Folks reaktion på hvad der var sket, overraskede mig, idet man ofte blev mødt med et stort grin -og det er meget langt fra noget at grine af!
Grunden til at jeg skriver herinde er, at jeg er én af de heldige hvor det (næsten) er gået i sig selv igen efter ca. 2 mdr. og udfra hvad jeg nåede at læse i div. fora, så hører man ikke fra de hvor det er gået godt, fordi man gladeligt glemmer hele forløbet.
DERFOR vil jeg til andre i en "Sudden Deafness situation" lige sige at det KAN blive bedre. Jeg havde selv mistet ca. 70 db. på venstre øre og følte mig totalt afskåret fra verden -men nu er jeg næsten klar igen.
Jeg håber ikke I (srasmussen og sasmslk)føler jer tådt på eller lign., men jeg tror bare også det er godt at høre de gode historier, når man selv lige er kommet hjem med besked om Sudden deafness.
Et beskedent råd fra lægen, var bla. at ikke få pulsen op de første 2 ugers tid, hvilket gav udemærket mening, da en hurtig cykletur forøgede tinnitusen. Dette skulle dog ikke have nogen betydning efter et par uger.
Held og lykke allesammen!
Super fedt at høre Naja! Det viser bare at det er muligt at få hørelsen tilbage igen...
Min læge sagde selv til mig at jeg bare skulle få pulsen helt op de første 14 dage, indtil jeg kom til ørelægen, så sagde han at jeg skulle have været blevet i min seng.
Men jeg håber nu bare på at det kommer igen en dag...
Har du forresten gjort noget eller taget nogle piller som hjalp, eller kom den bare pludseligt igen??
Hej alle.
Jeg er en pige på 28 år
Er utrolig glad for at dette forum eksisterer. Jeg er midt i en udredning og regner med at det ender med at jeg får konstateret Menieres.
Jeg er 28 år og har de sidste par år haft omkring 4 alvorlige svimmelhedsanfald, hvor min krop har sat helt ud. Kan kun ligge helt stille i et par timer indtil det ligeså stille går væk. Efter anfaldene er jeg dog stadig svimmel i nogle dage og jeg skal passe på mig selv, så det ikke forværres.
Denne uge oplevde jeg så det værste anfald til dato. Jeg blev ramt af hørenedsættelse på højre øre i en sådan grad at min hørelse næsten forsvandt. Var ved min ørelæge, som jeg har været før når jeg har døjet med svimmelhed. Denne gang var jeg dog ikke svimmel, men høreprøven visten hørelsen var helt i bund på højre øre. Jeg brød helt sammen, da han ikke mente den kom tilbage, da det var hørenerven, der var ramt. Han spurgte dog adskellige gange om jeg ikke havde været svimmel, men som jeg sagde til ham, nej ikke denne gang. Jeg formoder han har haft en teori om at det kunne være Menieres. Det var i går jeg var ved ørelæge og i nat blev jeg vækket af en hyletone i øret, så jeg næsten ikke kunne falde i søvn igen. Da jeg stod op, var hørelsen blevet markant bedre, eller det vil sige, osteklokkefornemmelsen var forbedret. Har haft det som om jeg har haft et kæmpe tryk i øret og det var nogenlunde væk, dog skiftet ud med hyletonen (formoder det er tinitus). Da jeg havde været på arbjedet en time blev jeg uden varsel ramt af svimmelhed. Havde det som om jeg svævede rundt i rummet. Fik lagt mig ned og mine kolleger, sørgede for at jeg kom hjem i seng. Min øjene sitrede og det føles som om de flakkede rundt. Skyndte mig at lægge mig til at sove. Det hjalp. Min ørelæge har haft fri i dag, så har ikke kunne kontakte ham med denne udvikling det har taget. -Men forventer at der nu sker en udredning som formentlig ender i denne diagnose. Han ville meget gerne have mig scannet for at udelukke knude på hørnenerven, men da jeg er i 5. uge af graviditeten med mit 2. barn er denne mulighed forløbig udelukket.
Frygter mest at jeg mister hørelsen på mit højre øre helt.
Mange hilsner fra Louise
@Naja: Det er da super at din hørelse er kommet igen! Det er godt du skriver herinde, for som du selv er inde på hører man ikke så meget fra dem der får hørelsen igen - og det er der heldigvis også nogen der gør. Kom din hørelse igen gradvist eller bare lige pludselig? Ud fra hvad jeg har fået at vide har man størst chance for at få hørelsen igen, hvis det sker inden for de første 1-2 måneder, derefter er chancen mindre.
@Louise: Det lyder ikke rart, jeg håber du snart får en diagnose som du kan forholde dig til og kommer i gang med behandling. Jeg tror du skal poste dit indlæg under Menierés, så bliver det læst af andre der har prøvet det samme og kan give dig gode råd. Held og lykke!
@rasmslk: ved endnu ikke hvilket høreapparat jeg skal prøve - jeg skriver når jeg har fået det.
Hej alle.
Jeg vil godt bidrage med min oplevelse af S D. Jeg vågnede d. 28. januar 2010 og følte jeg havde en prop i det højre øre og havde et par korte svimmeledsanfald hvor verden lige drejede en halv omgang. Jeg tog på arbejde, men hørelsen forsvandt fuldstændig i løbet af dagen og om aftenen lidt efter jeg var gået i seng, vågnede jeg og så var den helt gal. Jeg var voldsomt svimmel og kastede op så snart jeg faktisk gjorde andet end at ligge still på ryggen. Jeg var hos lægen dagen efter (som var en fredag) og fik en henvisning til ørelæge om mandagen. Efter et par besøg der var diagnosen S D og det er desværre ikke blevet bedre. Det højre øre er noget støjfølsomt (selv om jeg ikke kan høre med det) lige som nogen kan have fantomsmerter i en arm der ikke der, så er der fantomlyd i det døve øre - d.v.s. lyd der opfattes som om jeg hører det, men det er vist bare hjernen der tror det.
Jeg har tinnitus som jeg synes bliver værre og som faktisk også har bredt sig til det "raske" øre. Det har jeg været hos et par forskellige ørelæger med, men efter høreprøver der viste at jeg hører fuldstændig normalt med det venstre øre har de bare sagt at det var der ikke noget at gøre ved.
Jeg undrer mig dog over hvad det er der sker, men kan åbenbart ikke få en forklaring.
Hvis bare den jeg kunne slippe af med en del af den tinnitus, så kan jeg godt leve med kun at kunne høre med det ene øre (selv om det i visse situationer er lidt mere besværligt), men den er godt nok irriterende nu.
Til sidst har lige et spørgsmål som nogen måske ved: Er der nogensinde nogen der har fået CI på det ene øre sammen med normal hørelse på det andet eller vil det slet ikke kunne fungere?
Var ved ørelægen den anden dag og fik lavet en høretest- Bagefter fik jeg at vide jeg kunne komme igen om 1 år....
Jeg fik et print af min journal og har nu søgt en ny ørelæge i KBH for at se om der ikke er mere at gøre.
Spurgte til høre apparat og han sagde hvis jeg skulle have noget, så skulle det være en CI. Det har jeg så ikke tænkt mig det skulle være.
@jnsn: Ja det er en frusterende diagnose at få og jeg har det på samme måde: det værste er ikke høretabet men følgesymptomerne tinnitus og lydfølsomhed. Har du slet ingen hørelse tilbage? Jeg ved ikke så meget om CI på det ene øre, men det er da værd at undersøge, måske Høreforeningen kan hjælpe?
@rasmslk: Kan godt forstå du har brug for at få en anden ørelæges mening (jeg var nu heller ikke begejstret for ham inde ved banegårdspladsen). Hvis du har nogen hørelse tilbage og dit skelnetab ikke er for stort burde du kunne få et høreapparat.
Jeg fik et høreapparat på det ene øre da jeg var på Bispebjerg. Det fungerer faktisk udmærket, selv om man på ingen måde får normal hørelse tilbage. Apparatet forstærker de lyde jeg kan høre så lydene er ret skarpe, men jeg har fornemmelsen af at kunne høre mere og det dæmper min tinnitus, så jeg ikke lægger så meget mærke til den.
