Menières sygdom

Sygdommen rammer oftest kun det ene øre. For nogle menière-ramte starter sygdommen på den ene side, men udvikler sig senere også på det andet øre. Kvinder og mænd rammes omtrent lige hyppigt. Sygdommen kan indtræffe i alle aldre, men rammer typisk personer i alderen 30-60 år. Årsagen til Menières sygdom er fortsat usikker, men en kombination af genetiske og miljømæssige forhold menes at gøre sig gældende. En teori er, at en reduktion af blodgennemstrømningen i det indre øre medvirker til udviklingen af sygdommen. Nogle patienter med symptomer på Menières sygdom kan have en underliggende indre ørelidelse, som kan forårsage disse symptomer. Stress betragtes også som en medvirkende faktor til at udløse Menières sygdom. Efter sygdommen er indtruffet, kan stress være med til at give anfald.

De mest fremtrædende symptomer på Menières sygdom er:
• Svimmelhedsanfald eller kraftig ubalance af mindst 20 minutters varighed
• Tinnitus/øresusen eller en stærkt generende lyd i øret/ørerne
• Høretab som ofte – specielt ved sygdommens begyndelse – er svingende
• Oplevelse af tryk eller smerte i det ramte øre (fullness), som ses hos ca. 80% af menièrepatienterne. Kan have karakter af meget ubehagelige smerter.

Andre kendte symptomer, som dog ikke er en del af diagnosen, kan være:
• Lydfølsomhed
• Nakkesmerter
• Periodevise vanskeligheder med koncentrationsevne og hukommelse
• Undertiden balanceproblemer mellem anfaldene.

Diagnosticering af Menières sygdom kræver adskillige procedurer. Der indgår såvel patientens medicinske historie som en fysisk undersøgelse. Hos ørelægen vil der blive foretaget høreprøve og balancetest. Nøjagtig måling og karakteristik af høretabet er yderst vigtigt ved diagnosticeringen af Menières sygdom.

Patienten kan nogle gange blive sendt til nærmere undersøgelser på øre-næse-hals-afdelingen på et sygehus, hvis diagnosen er usikker.

Svimmelhedsanfald

Et svimmelhedsanfald opstår pludseligt og kan forekomme flere gange ugentligt eller så sjældent som en gang om året. Disse anfald, der ofte er det værste af symptomerne, vil tvinge patienten til omgående at lægge sig ned og holde sig helt i ro. Anfaldet kan komme uden forudgående varsel, men flertallet af menièrepatienter når dog at mærke, at anfaldet er på vej, så de kan nå at træffe forholdsregler.

Under selve anfaldet må patienten ofte ligge stille med lukkede øjne. Åbner man øjnene, ser man verden fare rundt, som sad man i en karrusel og så omgivelserne fare forbi. Dette skyldes et fænomen, der kaldes nystagmus, som består i, at patienten under anfaldet har meget hurtige øjenbevægelser fra side til side. Anfaldet medfører voldsom kvalme og er i svære anfaldsperioder ledsaget af opkastninger, diarre, svedudbrud og hjertebanken.

I flere dage efter anfaldet kan patienten føle sig udmattet og have ubalance ved gang. Det er vigtigt at vide, at det er en del af selve sygdommen, og at man i løbet af få dage igen kan fungere som før.

Hos nogle patienter starter anfaldet med tinnitus, høretab eller en fornemmelse af trykken eller smerte for det ramte øre. Hos andre starter det med svimmelhedsanfald. Oftest er selve anfaldet dog en kombination af svimmelhed, høretab, tinnitus og/eller trykken eller smerte i øret og kan vare fra 20 min. – 24 timer.

Oplevelsen af svimmelhedsanfaldet er ikke alene forskellig fra patient til patient, men det er ofte også forskelligt fra den ene gang til den anden. En del menièrepatienter kan gennem lange perioder opleve høretab og ubalance, men ikke de voldsomme svimmelhedsanfald.

Nogle oplever måske ikke deciderede svimmelhedsanfald, men oplever kortere eller længere perioder med ubalance.

Enkelte patienter kan opleve pludselige drop attacks (Tumarkin anfald). Disse er karakteriseret som pludselige episoder af fald pga. totalt tab af muskelspænding i benene uden tab af bevidsthed eller at have følt sig svimmel forinden. Typisk beskriver patienten det som en følelse af at blive skubbet bagfra eller “trukket ned”. Det er dog kun et meget lille antal patienter med Menières sygdom, der oplever dette særlige symptom.

Vær opmærksom på, at svimmelhed kan have en lang række andre årsager end menière. Læs mere om årsager til svimmelhed.

Hørenedsættelse

Ved måling af hørelsen vil det for en menièrepatient oftest vise sig, at høretabet er mest markant i bassen. En mands tale vil derfor ofte være mere vanskelig at opfatte end en kvindes, som ligger mere i diskanten. Hertil kommer, at mange med tiden oplever lydforvrængninger, der øger vanskeligheden ved at forstå det talte ord. 

Den svingende hørelse er mest almindelig i de første år, hvorefter hørelsen oftest stabiliserer sig på et niveau ved 50-60 dB. Undertiden kan høretabet dog fortsætte til total døvhed på det ramte øre. Høretabet kan muligvis hænge sammen med mængden af anfald, samt anfaldenes sværhedsgrad og varighed.

I de fleste tilfælde kan høretabet afhjælpes med et høreapparat. Det er vigtigt, at man får et høreapparat som man selv kan regulere i styrken pga. den svingende hørelse som menièrepatienter oplever.

Læs mere om høretab her.

Tinnitus

Tinnitus opleves hos menièrepatienter oftest kun i det øre, hvor sygdommen sidder. Dog har nogle også en vis grad af tinnitus i det andet øre.

Der er en tilbøjelighed til, at tinnitus bliver værre, når der er et svimmelhedsanfald på vej, men tinnitus kan også forsvinde, når svimmelheden starter.

Læs mere om tinnitus.

Behandling

Den rette behandling af Menières sygdom er meget forskellig fra person til person. Har du mistanke om, at du har fået menière, er det vigtigt, du bliver undersøgt af en speciallæge.
Der findes ingen medicin eller anden behandling, der kan kurere sygdommen, men behandling kan afhjælpe symptomerne. Læs mere om behandling af menière.

Menière og flyrejser

Mange spørger om rejse med fly vil fremkalde anfald. Tværtimod. Menièrepatienter oplever ofte gavnlig effekt af trykændringer i forbindelse med flyvning. Det kan være en fordel at tage en beroligende tablet, inden man går ombord på flyet.

Folder om menière

Høreforeningen har udgivet en folder om meniére. Ønsker du trykte eksemplarer af folderen, kan du få dem tilsendt gratis ved at sende en mail til materialer@hoereforeningen.dk

Mere om menière

10 hurtige om menière
Menière-Facebookgruppe
Kontakttelefonen
Netværksgrupper
Menièreudvalget

Menière, meniere, mèniere, méniere, ménière eller miniere? Sygdommen staves meget forskelligt, men Høreforeningen benytter stavemåden menière, som svarer til stavemåden på navnet på den læge, der opdagede sygdommen.