Verdens Høredag

Psyken udfordres af høreproblemer

Her kan du se to interviews med ekspert på høreområdet, Anne-Mette Mohr.

Et høretab har typisk psykologiske følgevirkninger. Noget af det, der typisk knytter sig til høretabet, er en følelse af at være alene, at føle sig skamfuld, og også lidt at miste følelsen af værdighed, siger psykolog Anne-Mette Mohr, der er en af vores førende eksperter inden for høreproblemer og tinnitus.

Høretab, depression og træthed

En del mennesker bliver ramt af depression i forbindelse med et høretab.  Det er rigtig vigtigt, at man får det behandlet, for depression kan være meget alvorligt og have store konsekvenser for en selv og omgivelserne. Et høretab kræver også mange ressourcer i processen med at få hørt, hvad der bliver sagt, og man skal være opmærksom på, at et høretab medfører behov for ekstra hvile.

Mange mennesker er desuden ramt på deres selvværd, fordi de bliver nødt til at få andres hjælp til at høre, siger Anne-Mette Mohr, der understreger vigtigheden af at få behandlet sit høretab.

 Se også Verdens Høredag

Kampagnen ER DER HUL IGENNEM? er støttet af Oticon Fonden. 

Lagt på 27. februar 2018

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau