Verdens Høredag

Nogle sundhedsmidler kunne gøre mere gavn på høreområdet

Satsning på høreområdet vil gavne samfundsøkonomien, siger professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, der selv er høreapparatbruger.

Professor Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom på Syddansk Universitet, siger, det er uacceptabelt, at mennesker med høretab skal vente år på at få hjælp i det offentlige.

Og han mener, at nogle sundhedsmidler prioriteres forkert og kunne gøre stor gavn på høreområdet, hvor 25.000-30.000 personer i dag står på venteliste til at få hjælp.

- Politikerne prioriterer de synlige og livstruende sygdomme med pakker på fx kræft og hjerteområdet, men nogle af de midler kunne gøre langt mere gavn på fx høreområdet. At hørelsen fungerer er afgørende, hvis man skal have et godt liv og følge med. Det er en kæmpe tab for samfundet, hvis den ikke gør.

En satsning vil gavne økonomien

Kjeld Møller Pedersen henviser til de undersøgelser, der er lavet om omkostningerne ved høreproblemer, og er især glad for den gamle, danske SFI Rapport ‘Uhørt’ fra 2006, der viser, at alene produktionstabet udgør 2,7 mia kr årligt, fordi folk med høretab forlader arbejdsmarkedet for tidligt.

- Siden 2006 er tilbagetrækningsalderen steget, og beløbet er alene af den grund også steget. Der er betydelige samfundsudgifter forbundet med ubehandlede høretab, både de dokumenterede ved tabte arbejdsindtægter, men også de mere uhåndgribelige omkostninger i forbindelse med dårligere sundhed og social isolation. Derfor vil en satsning på høreområdet gavne samfundsøkonomien, siger han.

Fokus på det livstruende

Når politikerne indtil videre ikke har rykket på at forbedre hjælpen til mennesker med høreproblemer, selvom der er masser af grunde til at både forebygge og behandle, så skyldes det manglende synlighed.

- Politikerne løber efter de livstruende sygdomme, som der er stort fokus på. Men nogle af de midler kunne gøre mere gavn andre steder. Ud fra et sundhedsøkonomisk ræsonnement er det vigtigt at sikre livskvalitet og funktionsevner - og det er også at kunne bruge sin hørelse, siger han og kalder det vigtigt at diskutere forebyggelses-beregninger, selv om de kan være præget af usikkerhed.

200 mio kroner at fjerne ventelisterne

Høreforeningen har vurderet, at det vil koste omkring 200 mio. kroner at få høreområdet op på behandlingsgaranti-niveau/fjerne ventelisterne. Et beløb, der ikke ryster professoren. Når behandlingen er billig og hurtig, hvorfor gør politikerne så ikke noget? Er det udsigten til en stigende gruppe patienter med høretab i det offentlige sundhedssystem, der får politikerne til at tøve med at indføre behandlingsgaranti på høreapparatbehandling?

- Det tror jeg ikke. De kan være i tvivl om, hvilke kriterier for høretab, der skal sættes for at komme under garantien. Desuden er en del af området jo privatiseret, så nogle patienter betaler af egen lomme, siger Kjeld Møller Pedersen og tilføjer:

- Måske overvejer politikerne også, at en del høreapparater ender i skuffen. Det betyder, at man skal give garanti til noget, der måske ikke bliver brugt. Men det er et forsømt og overset område, som ikke tages alvorligt som andre sygdomme.

Bedre livskvalitet

Professoren er ikke i tvivl om, at en forbedring af høreområdet ville være godt givet ud og komme tilbage til samfundet.

- Ud over at hjælpe folk til at blive i job, vil det generelt sikre en bedre livskvalitet, som vi ved, får folk til at klare sig bedre, siger han.

Kjeld Møller Pedersen har selv høreapparater, som han fungerer fint med og har koblet direkte til telefonen.

- Det gør indtryk på mig, at der sker kognitive tab ved ubehandlede høretab. Derfor bør man have adgang til høreapparater. Hørelsen er jo en væsentlig del af evnen til at fungere. Og det kan undre, at der ikke er mere opmærksomhed på området. Hvorfor spørger man ikke om hørelse i de store helbredsundersøgelser? Hvorfor er det tinnitus, der er med i den nationale sundhedsprofil, og ikke høreproblemer, spørger han.

Se også Verdens Høredag

Skrevet af Irene Scharbau

 

Kampagnen ER DER HUL IGENNEM? er støttet af Oticon Fonden. 

Lagt på 1. marts 2018

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau