Verdens Høredag: Lisbet Dahl, skuespiller, høretab

Glem alle fordommene og kom afsted

Lisbet Dahl

 

Hvad fik dig til at få undersøgt din hørelse?

- Jeg fik allerede undersøgt min hørelse for 8-10 år siden, da min mormor hørte dårligt - og jeg arbejder jo med lyd. Dengang var der kun et minimalt tab i diskanten. Nu har jeg fået en høretest igen og har nedsat hørelse på begge ører. Så nu har jeg fået høreapparater.
 
Hvad har dit udbytte været?

- Jeg er dybt lykkelig! Det er jo ikke, fordi jeg ikke har kunnet høre fuglene fx, så slemt er det ikke, men nu kan jeg høre spidserne af diskanten igen. Jeg optræder med høreapparater på, det fungerer fint. Hjernen kompenserer jo, når man ikke kan høre, så man går og anstrenger sig. Med høreapparaterne, som jo er ret nye, skal jeg ikke bruge så mange kræfter.
 
Vil du opfordre folk til at få undersøgt deres hørelse, hvis de har mistanke om at høre dårligt?

Jeg kan kun sige, at man skal lade være med at være forfængelig. Glem alle fordommene! Kom afsted. Det er lige så fedt at få høreapparater, som at kunne se ordentligt med sine briller.

 

Dette interview er produceret i anledning af Verdens Høredag 3. marts. Læs mere om Verdens Høredag.

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau