TV3 sætter danske tekster på thrillerserie

Advokaten får fremover også tekster på de danske replikker.

TV3 sætter danske tekster på dansk-svensk thrillerserie


TV3 viser i øjeblikket den nye svensk-danske thrillerserie Advokaten. Serien er tekstet, men kun når der ikke tales dansk. Det fik blandt andet Leon Carlsen, der er formand for Høreforeningens Tilgængelighedsudvalg samt næstformand i foreningen til at kontakte TV3. Det samme gjorde en række andre utilfredse seere, der også havde udfordringer med at høre de danske replikker.

Henvendelsen gav pote for nu har TV3 meddelt, at de vil sørge for, at der kommer danske tekster på alle replikker på resten af serien. Uanset hvilket sprog, der tales.

Advokaten handler om forsvarsadvokaten Frank Nordling, spillet af svenske Alexander Karim, der infiltrerer den kriminelle underverden for at hævne mordet på sine forældre. I de danske roller ses bl.a. Nicolaj Kopernikus, Sara Hjort Ditlevsen og Thomas Bo Larsen.

Foto: TV3

Lagt på 12. marts 2018

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau