Teater med tekster i Aalborg

Romeo og Julie sættes op med tekster.

Teater med tekster i Aalborg


Nu gør Aalborg Teater de københavnske teatre kunsten efter.

På torsdag den 22. marts er der nemlig mulighed for at opleve forestillingen Romeo og Julie tekstet. Tekstningen foregår via appen THEA. Køber du billet til forestillingen, vil du få tilsendt en mail med uddybende info. Billetter til forestillingen kan købes her.

 

Romeo og Julie


Aalborg Teater skriver selv om forestillingen:

Shakespeare-klassiker i moderne udgave

Romeo og Julie er sæsonens mest omdiskuterede forestilling. Mange rasede over den i efteråret, mens andre omfavnede vores kunstneriske satsning. Nu har du mulighed for at opleve vores bud på Shakespeares største klassiker.

To huse, to slægter, Montague og Capulet, lige rige og stærke og lige optændt af gensidigt had fra både gammelt nag og ny strid. Begge kæmper om at udfylde det magtvakuum, som Veronas fyrste har efterladt, og kampen er voldelig og nådesløs. Der kan når som helst hældes ny benzin på det ulmende bål.

Romeo Montague er ulykkeligt småforelsket i Rosalinde, men lader sig lokke med til den fest, som Julie Capulets far holder. Julie møder Romeo, og de to unge forelsker sig op over alle ører og ud over alle grænser.

Og hvad betyder så et navn? Og kan deres kærlighed sone den uendelige strid mellem deres slægter, eller bliver de selv kvast i magtkampen?

Lagt på 20. marts 2018

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau