Stop for Struers hørebesparelser

Må trække afskaffelse af den lokale høreomsorg tilbage efter kritik

Stop for Struers hørebesparelser

Struer kommune kommer ikke i første omgang til at afskaffe høreomsorgen, som det ellers var planlagt for næste års budget.

Efter kritikken er rejst af bl.a. Høreforeningen, er det kommet frem, at besparelsen skulle have været sendt i høring.

Formanden for sundhedsudvalget i Struer har derfor meddelt, at besparelsen ikke var helt efter bogen og er taget af budgettet.

- Det var en svipser, siger Anna Marie Brix Poulsen til Dagbladet i Struer.

Høreforeningen påpegede i sidste måned, at Struer kommune kan se frem til flere ældre borgere og faktisk har skrevet høreomsorg ind i sin kvalitets-standard. 

En total afskaffelse af hjælp til borgernes høreproblemer er dermed i modsætning til kommunens egne standarder, og selvfølgelig et regulært svigt af de ældre borgere, der har brug for hjælp til deres høreapparater mv.

Læs hele den nyeste historie fra Dagbladet i Struer her

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau