Særligt tilbud fra House of Hearing

Nu også til dig, der bor langt fra København.

Særligt tilbud fra House of Hearing


House of Hearing afholder ca. en gang om måneden deres rådgivningsaftener for mennesker med lyd- og høreproblemer. Her kan du møde både fagfolk og mennesker, som af egen erfaring ved, hvordan man kommer videre, og hvordan man lærer at leve med sine høreproblemer, som fx hørenedsættelse, tinnitus, lydoverfølsomhed og indre-øre-betinget svimmelhed, fx Menières sygdom.

Som noget nyt afholdes der i 2019 tre aftener særligt for mennesker, der bor uden for Storkøbenhavn. I det omfang, der er plads, kan andre også deltage. De tre særlige rådgivningsaftener finder sted på tirsdagene:  28. maj , 24. september samt 26. november. Det er gratis at deltage.

Transporten refunderes

En donation fra Oticonfonden har gjort det muligt for House of Hearing at tilbyde refusion af dine transportudgifter. De første kr. 80,- betaler du selv, men House of Hearing refunderer derefter op til kr. 400, hvad enten du kommer med det offentlige (laveste takst) eller i bil (kr. 1.94 pr. km.) Bemærk, at eventuelle pårørende selv skal betale deres transport.

Rådgivningsaftener i 2019

House of Hearing har rådgivningsaftener på følgende dage:
08. januar
29. januar
26. februar
26. marts
30. april
28. maj (særligt for mennesker bosat udenfor Storkøbenhavn)
25. juni
27. august
24. september (særligt for mennesker bosat udenfor Storkøbenhavn)
29. oktober
26. november (særligt for mennesker bosat udenfor Storkøbenhavn)
03. december

Uanset hvor i landet man bor, er man velkommen på alle rådgivningsaftener, og transporten refunderes som forklaret ovenfor. Tre aftener er dog arrangeret med fortrinsret for mennesker bosat uden for Storkøbenhavn (som markeret ovenfor). Alle rådgivningsaftener er gratis.

Sted: Sankt Knuds Vej 36, 1.sal, Frederiksberg – hver gang i tidsrummet kl. 16.00-19.00.

Tilmelding: Senest fem dage før den aften, du vil komme. Send mail til: tilmeld@houseofhearing.dk

Skriv, hvilken dag du vil komme, oplys dit telefonnummer og fortæl kort om, hvad du gerne vil have hjælp til.

Læs mere om House of Hearings tilbud i denne folder.

Lagt på 20. marts 2019

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau