Så længe skal du vente på nyt høreapparat

Se ventetiderne på de offentlige klinikker.

Så længe skal du vente på nyt høreapparat


Herunder kan du se de aktuelle ventetider på høreapparatbehandling på de offentlige klinikker. Selvom ventetiden er faldende mange steder set over det seneste stykke tid, er den generelt stadig alt for høj - ikke mindst i Region Sjælland og Region Midtjylland. Læs mere om dine muligheder længere nede på siden og lad ikke de lange ventetider afholde dig fra at få gjort noget ved dit høreproblem.

Ventetid juli 2019

Aalborg: 48 uger (kompliceret høretab, Aalborg Universitetshospital), derudover 11 uger (ukompliceret høretab, Hobro Lokalklinik), 4 uger (ukompliceret høretab,Thisted Lokalklinik) (sidst opdateret 21/06-19)

Aarhus: 91 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital) , derudover: 60 uger (Marselisborgcentret), 28 uger (Randers Lokalklinik), 28 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 02/07-19)

Holstebro: 40 uger (sidst opdateret 25/06-19)

Viborg: 48 uger (sidst opdateret 06/06-19)

Odense: 36 uger (sidst opdateret 25/06-19)

Vejle: 23 uger (sidst opdateret 24/06-19)

Esbjerg: 28 uger (sidst opdateret 21/06-19)

Sønderborg: 13 uger (sidst opdateret 01/07-19)

Slagelse: 120 uger (sidst opdateret 12/06-19)

Køge: 90 uger (sidst opdateret 21/06-19)

Nykøbing Falster: 70 uger (sidst opdateret 20/02-19)

Bispebjerg Hospital: 25 uger (sidst opdateret 25/06-19)

Hillerød: 44 uger (sidst opdateret 08/05-19)
Bornholm: 12 uger (sidst opdateret 15/05-19) Bemærk, at klinikken på Bornholm kun kan benyttes af borgere fra Bornholms Regionskommune.

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid den enkelte vil komme til at vente.

Opgiv ikke på forhånd

Sundhedsstyrelsen opfordrer patienter og pårørende til altid at henvende sig til en sundhedsfaglig person for at få hjælp til fortolkningen af ventetidsoplysningerne i en konkret situation. Det kan fx være egen læge, egen ørelæge, dit kommunikationscenter eller din specialkonsulent.

Husk også, at du har frit sygehusvalg, også selvom høreklinikken ligger i en anden region. Vær dog opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at tage turen til høreklinikken en del gange, fx for at få efterjusteret høreapparaterne.

Har du ukompliceret høretab kan du vælge privat behandling

Har du et ukompliceret høretab (fx et almindeligt aldersbetinget høretab), der ikke kræver udredning på et hospital, vælger du selv, om du vil behandles på en offentlig eller privat høreklinik. På de private klinikker er der typisk kort ventetid. Hvis du vælger en privat høreklinik, skal du dog være opmærksom på, at de fleste brugere selv skal betale for en del af behandlingen, da det offentlige tilskud sjældent er tilstrækkeligt.

Læs vores guide ved køb af høreapparat

Se en oversigt over de private klinikker på audiologi.dk

 

Lagt på 3. juli 2019

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau