Region Syddanmark opfordrer regeringen til fælles ansvar på høreområdet

Ventetiderne er ikke kun regionernes ansvar.

Region Syddanmark opfordrer regeringen til fælles ansvar på høreområdet


Poul Erik Svendsen, der er formand for sundhedsudvalget i Region Syddanmark, er positiv overfor alt, hvad der kan forbedre situationen på høreområdet. Derfor er regionen også åben for at afprøve et nyt digitalt system, der skal skabe en mere effektiv visitation til høreapparater. Systemet er en del af det udspil regeringen søndag kom med på høreområdet, hvor man vil afsætte 115 millioner kroner på finansloven.

Han understreger dog i en artikel i JydskeVestkysten, at den altoverskyggende førsteprioritet er at komme de meget lange ventetider til livs. I gennemsnit har en hørepatient i Region Syddanmark de seneste år skulle vente 78 uger på et høreapparat, og det betyder, at regionen har landets længste ventetider.

Men i følge sundhedsministeren er de aktuelle ventetidsproblemer regionernes eget ansvar. Regeringens udspil skal mere ses om en fremtidssikring af området. Den holdning kalder Poul Erik Svendsen for en primitiv pædagogik og minder om, at det er statens opgave at give regionen de penge, der skal bruges til de opgaver, der skal løses.

- Jeg er bare træt af, at man altid skal slå hinanden i hovedet i stedet for at erkende, at høreområdet har udviklet sig helt vildt. Den samlede lovgivning skal løftes, siger han til JydskeVestkysten.

Se artiklen i JydskeVestkysten her:

Region Syddanmark villig til at deltage i ministers høreapparat-forsøg

Se også:

Efter kaos på høreområdet: Regionen opretter to nye høreapparat-centraler

 

Lagt på 23. oktober 2018

 

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau