Nu falder ventetiden i Region Syddanmark

Der er nu 30 ugers ventetid på høreklinikken i Vejle.

Nu falder ventetiden i Region Syddanmark


Det begynder at gå den rigtige vej med ventetiderne på høreapparatbehandling i Region Syddanmark. I løbet af de sidste par måneder er ventetiden faldet på regionens klinikker i Sønderborg, Esbjerg, Vejle og Odense.

Bedst ser det ud i Vejle, hvor ventetiden er faldt med 40 uger siden sidste måned. Der er nu "kun" 30 ugers ventetid. I Sønderborg ligger man på 37 uger, mens der i Esbjerg er længere ventetid med 70 uger. Odense har den længste ventetid med 104 uger, men også her er der sket et fald fra 121 uger.

Årsagen til det store fald i ventetiden på klinikken er Vejle er ifølge Region Syddanmark, at man har valgt at fjerne det "loft" der har været på antal høreapparater, man må udlevere årligt i regionen. Det har givet mulighed for øget aktivitet, og det betyder, at man kan udnytte den eksisterende kapacitet i høreboksene bedre end før. Udlevering, justering og kontrol sker nu i andre lokaler, bl.a. etableres der en satellitfunktion i Middelfart fra den 11. september, hvor udlevering, kontrol og justering kan ske. Derudover har man ansat mere personale.

Se ventetiden for hele landet her:

Ventetid september 2018

Aalborg: 65 uger (kompliceret høretab, Aalborg Universitetshospital), derudover 32 uger (ukompliceret høretab, Hobro Lokalklinik), 16 uger (ukompliceret høretab,Thisted Lokalklinik) (sidst opdateret 28/08-18)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 36 uger (Marselisborgcentret), 28 uger (Randers Lokalklinik), 28 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 17/01-18)

Holstebro: 40 uger (sidst opdateret 03/09-18)

Viborg: 60 uger (sidst opdateret 12/07-18)

Odense: 104 uger (sidst opdateret 28/08-18)

Vejle: 30 uger (sidst opdateret 31/08-18)

Esbjerg: 70 uger (sidst opdateret 31/08-18)

Sønderborg: 37 uger (sidst opdateret 04/09-18)

Slagelse: 104 uger (sidst opdateret 05/08-18)

Køge: 77 uger (sidst opdateret 03/09-18)

Nykøbing Falster: 62 uger (sidst opdateret 04/09-18)

Bispebjerg Hospital: 60 uger (sidst opdateret 16/08-18)

Hillerød: 52 uger (sidst opdateret 03/09-18)
Bornholm: 8 uger (sidst opdateret 09/04-18) Bemærk, at klinikken på Bornholm kun kan benyttes af borgere fra Bornholms Regionskommune.

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid den enkelte vil komme til at vente.

Foto: Charlotte Dahl

Lagt på 6. september 2018


 


 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau