Nordisk Sommeruge 2019

Nordisk Sommeruge finder sted fra 27. juli - 3. august 2019 i Haapsalu Estland.

Nordisk Sommeruge 2019

 

Nordisk Sommeruge 2019 finder sted i Haapsalu, Estland fra fra 27. juli - 3. august 2019. Sommerugen er arrangeret af VUXENDöVAS NORDISKA RÅD (VDNR) og henvender sig til døvblevne og mennesker med svær hørenedsættelse.

Det smukke Haapsalu er blandt andet berømt for sine mudderbade og området er også kendt for at være sommerresidens for mange kunstnere, forfattere og teaterfolk. I Haapsalu og de små landsbyer, der ligger strøet rundt i området, modtager man en varm velkomst fra de lokale, der har stor interesse for og viden om den lokale historie og kultur. Haapsalu kan nemt nås fra Tallinn med bus. Indkvartering sker på Haapsalu Vocational Education and Training Centre, hvor der er mulighed for både enkelt- og dobbeltværelse.

Programmet

De i alt otte dage byder bl.a. på:

  • Tur med toget "Peetrike" (lille Peter) rundt i smukke Haapsalu
  • Foredrag, bl.a. fra den Estoniske høreforening
  • Ture til Puise nina (kulturelt indblik i livet på Estlands vestkyst), Haapsalu Neurologisk Rehabiliteringscenter, Rannarootsi Museum og Vormsi øen
  • Picnic med friskrøget fisk og talharpa musik
  • Kultur-aftener - Finland, Norge, Sverige, Danmark samt international aften
  • Mulighed for shopping samt diverse behandlinger

Deltagergebyr

Hvis du tilmelder dig, inden 31. december 2018 koster det 450 Euro at deltage i sommerugen. Fra 1. januar - 30. april er prisen 470 Euro. Efter 30. april er prisen 500 Euro.

Læs mere om Nordisk Sommeruge 2019 og tilmeld dig her.

Har du spørgsmål til Nordisk Sommeruge 2019, så kontakt gerne formanden for Høreforeningens Døvblevne- og Tolkebrugerudvalg Trine L. Gaarsdahl via mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk  

Lagt på 27. november 2018

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau