Mød andre familier og få ny viden på Høreforeningens børnefamiliekursus

Mød andre familier og få ny viden på Høreforeningens børnefamiliekursus

Landskursus 2016 for børnefamilier er åbent for tilmelding.

Deltag i Høreforeningens landskursus for familier med børn med høretab. Giv dit barn mulighed for at møde andre børn med hørenedsættelse og giv dig selv muligheden for ny viden, erfaringsudveksling og hyggeligt samvær med de andre forældre.

Landskurset finder sted på Castberggård ved Vejle fra den 24. - 25. september 2016

Weekenden kører i tre spor med et forældrekursus, et ungekursus (5. klasse - 17 år) og et børnekursus (0. - 4. klasse).

Forældrekursus

På forældrekursets første dag kan du opleve Anja Vintov fortælle, hvordan du håndterer stress, konflikter og hverdagens bekymringer samt hvordan du finder modet i hverdagens udfordrende situationer.
Søndag kan du høre om kurser hos Institut for Kommunikation og Handicap (IKH). Hvad kan du bruge dem til og hvordan søger du hjælp til uddannelse.

Ungekursus (5. klasse -17 år)

Der vil være masser af tid til at møde både nye og gamle venner på årets ungekursus. Turen går i år til Legoland, så du vil få både vind i håret og sug i maven inden vi netværker og hygger med spil og snak i fælleshuset om aftenen.
Søndag fortæller Anja Vintov om frygt og hvordan man tackler den.

Børnekursus (0 - 4. klasse)

De mindste skal også have det sjovt, så for dem går turen også til Legoland. Vi hygger og leger og spiser vores madpakker i det fri.
Søndag er der også fuld fart på aktiviteterne, når vi holder olympiade i dramasalen.

Fælles

Søndag er der høremesse, hvor vi kan se og få en snak om hjælpemidler og den nyeste teknik på markedet.
Efter høremessen er der fælles afslutning i Hallen.

Hvornår

24. - 25. september 2016

Pris

Voksne: kr. 900 (2.050)
Unge: kr. 500 (1.250)
Børn: kr. 350 (850)

Prisen inkluderer selvfølgelig alle aktiviteter, overnatning og forplejning. Selvom du ikke er medlem af Høreforeningen kan du godt deltage i Landskursus 2016, men så er det prisen i parentes, der er gældende.

Økonomisk støtte til deltagelse i landskurset: Hent ansøgningsskema § 41 - "Merudgiftsydelse"

Gå til tilmelding

Lagt på 24. maj 2016

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau