Mere end 100 ugers ventetid på høreklinikken i Vejle

Ventetiderne skal drøftes på møde med Ellen Trane Nørby.

Mere end 100 ugers ventetid på høreklinikken i Vejle


Det går stadig den helt forkerte vej med ventetiderne på de fleste offentlige høreklinikker, og nu er man også i Vejle, nået op over de 100 uger, idet klinikken lige nu må melde om en ventetid på 102 uger. Du kan se de aktuelle ventetider i oversigten nedenfor.

Høreforeningen har bedt om og fået lovning på et møde med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og presser i øjeblikket på for, at der findes en konkret dato i ministerens kalender. Mødet skal naturligvis handle om ventetider, og om ministerens svar på Sundhedsudvalgets otte spørgsmål, som udvalget sendte til ministeren, efter Høreforeningen havde været i foretræde hos udvalget. Høreforeningen mener ikke, at ministeren svarer tilfredsstillende på spørgsmålene, som du kan se besvaret her (spørgsmål 887-894.)  

 

Ventetid august 2017

Sønderborg: 58 uger (sidst opdateret 31/07-17)

Vejle: 102 uger (sidst opdateret 27/07-17)

Holstebro: 34 uger (sidst opdateret 09/08-17)

Esbjerg: 51 uger (sidst opdateret 03/08-17)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 18/04-17)

Bispebjerg Hospital: 34 uger (sidst opdateret 28/06-17)

Hillerød: 40 uger (sidst opdateret 07/08-17)

Slagelse: 75 uger (sidst opdateret 01/08-17)

Køge: 50 uger (sidst opdateret 01/08-17)

Viborg: 45 uger (sidst opdateret 09/08-17)

Nykøbing Falster: 34 uger (sidst opdateret 03/08-17)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 20 uger (ukompliceret høretab, voksne, Aarhus Universitetshospital), 24 uger (Marselisborgcentret), 24 uger (Randers Lokalklinik), 24 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 04/08-17)

Aalborg: 96 uger (kompliceret høretab, Aalborg Universitetshospital), derudover 16 uger (ukompliceret høretab, Hobro Lokalklinik), 14 uger (ukompliceret høretab, Thisted Lokalklinik) (sidst opdateret 16/08-17)

 

Lagt på 10. august 2017

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau