Ikke flere penge til høreområdet i 2018

Region Nordjylland:

Debat med regionrådsformanden: Ikke flere penge til høreområdet

Ikke flere penge til høreområdet i 2018

Regionsrådsformand Ulla Astman stillede som eneste politiker op til debat om høreområdet mod Høreforeningens formand, Majbritt Garbul Tobberup, på Høreforeningens sidste regionsvalgmøde i Region Nordjylland.

Trods lange ventetider på høreapparatbehandling i Region Nordjylland samt rystende historier om borgere, der har svært ved at fastholde et arbejde af samme årsag, så kunne regionsrådsformand Ulla Astman hverken love hurtige forbedringer på området eller flere penge i budgettet for 2018.

- Ventetiden på høreapparatbehandling er stadig for lang, for jeg er udmærket klar over, hvilken belastning et høretab er for de mennesker, der er ramt af det. Netop derfor afsatte vi også for budgetåret 2017 penge til at nedbringe ventetiden ved bl.a. at etablere særlige aldersrelaterede høretabsklinikker i Aalborg og Hobro, forklarer Ulla Astman.


Høreforeningens formand Majbritt Garbul Tobberup (til højre) mente selv, hun havde en 'fed gave' med til regionrådsformand Ulla Astman, da de debatterede høreområdet. 170 mill. kr. som Ulla Astman og regionen ville få, hvis de hurtigst muligt fik de 2.760 på venteliste i høreapparatbehandling med tilskuddet på 6.414 kr., en investering på 17,7 mill. kr. En rapport fra WHO viser nemlig, at investerer man 1 kr. i folks ører, så får man det tidobbelte igen.

Sundhedsvæsenet er en helhed og der prioriteres

- Hvis jeg skal finde de 17 mill. kr., det koster at komme af med ventelisterne, så er der kun et sted, jeg kan tage dem fra, og det er ved besparelser andre steder i sundhedsvæsenet, sagde Ulla Astman og forklarede, at politikerne altid sad med en prioritering af hele sundhedsvæsenet, når de skulle budgettere. Den fede gave på de 170 mill. kr., som Høreforeningen mener, vil komme ved investeringen i høreapparatbehandling, er jo ikke lige penge, jeg har i hånden.

Majbritt Garbul Tobberup mente dog, at det var diskrimination, at høreområdet er så lavt prioriteret. Når f.eks. hofter, knæet og skuldre har større prioritet end folks hørelse:

- Hørehandicap drejer sig ikke bare om en teknisk løsning. Det er en varig funktionsnedsættelse, der ikke kan fikses igen. Vi vil ikke finde os i, at andre prioriterer, hvad der vigtigst for os, så derfor skal behandlingsgarantien på høreområdet sikres hurtigst muligt, mente hun.

Hjerteskærende konsekvenser af ventetiden

Regionsvalgmødet i Region Nordjylland fandt sted torsdag den 16. november med stort fremmøde. 100 borgere, mennesker med høreproblemer, pårørende, ørelæger samt politikere, havde brugt lejligheden til at møde op og gøre opmærksom på de konsekvenser for mennesker med høretab de lange ventetider på høreområdet har.

I sit indledende indlæg fortalte Høreforeningens formand Majbritt Garbul Tobberup bl.a. hjerteskærende historier om, hvilken konsekvenser ventetiderne har for unge mennesker, som den studerende Rasmus, der uden høreapparat ikke er ligestillet med de andre studerende, samt Chris, der mistede sit job, fordi han skulle vente 1½ år på nyt høreapparat.

Ivrig debat fra salen om ventetidens konsekvenser

Som debatten skred frem, kom der flere og flere ivrige hænder i vejret. Selvom debatten omhandlede alt fra risikoen for egenbetaling ved privat høreapparatbehandling, genhenvisningskrav, mere effektive behandlinger ved at lave flere dele af behandlingen samme dag, puljelægeaftaler og meget mere, så var det eksemplerne på de frustrationer, som mennesker med høretab løber ind i, når de må vente år på at komme i behandling, der havde størst fokus.

Lisbeth Veggerby forklarede, at det er svært at bibeholde sit arbejde, når der er så lang ventetid på behandling, når man” igen, igen og igen”, skal have nyt høreapparat. Samtidig er der også ventetider på 3-4-6 uger, når man er inde i systemet - på undersøgelser, tilpasning etc.:

- Man bliver så ked af det, når man har svært ved at bibeholde sit erhverv, sagde hun og ville f.eks. gerne høre, hvad politikerne ville gøre ved den problematik.


Lisbeth Veggerby er en frustreret høreapparatbruger, da hun mener, ventetiden på høreapparatbehandlingen samt ventetiden, der også er, når man er inde i systemet, er med til at besværliggøre muligheden for at bibeholde sit erhverv.

I første omgang ingen behandlingsgaranti

Ulla Astman forsikrede om, at der fortsat er opmærksomhed på høreområdet i regionen, og der stadig er økonomi til området i resten af 2017. Hun kunne dog ikke se, at en behandlingsgaranti på fire uger, som i resten af sundhedsvæsenet kunne løse problemet med ventetider her og nu.

Nedbringelse af ventetid og øget kapacitet

- Løsning nummer et må være at få nedbragt den lange ventetid, så må vi arbejde på en behandlingsgaranti efterfølgende. Vi skal have fokus på at øge kapaciteten, som vi allerede har gjort med høretabsklinikkerne i Hobro og Thisted. Det er nemlig vigtigt at kunne skelne i behandlingen af komplicerede og ukomplicerede høretab, så de ukomplicerede ikke tager tiden fra de komplicerede, sagde Ulla Astman blandt andet.

I Region Nordjylland er ventetiden på høreapparatbehandling per november 2017 65 uger i Aalborg, 12 uger i Thisted og 25 uger i Hobro. Det er et fald på ca. 30 uger i Aalborg sammenlignet med året før. Som Høreforeningens formand, Majbritt Garbul Tobberup, påpegede; så er 65 uger altså stadig over et års ventetid. 2.760 mennesker står på venteliste til høreapparatbehandling i regionen.

 

Skrevet af Mette Byrgesen Jensen

Fotos: Jan Høst Aaris

 

Lagt på 17. november 2017

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau