Høretab påvirker hjernen

Manglede behandling af høretab sætter hjernen på overarbejde og kan føre til demens.

Høretab påvirker hjernen


Af Irene Scharbau

Et fransk studie (PAQUID) - ledet af professor Hélène Amieva fra universitetet i Bordeaux - satte i oktober høreområdet på den anden ende, da det dokumenterede, at ubehandlede høretab giver såkaldt kognitivt forfald, eller tegn på udvikling af demens.

Studiet har nemlig fulgt over 3.600 mennesker i over 25 år, og er det første, der reelt dokumenterer, at hjernen forfalder, når den ikke får lydinput. Studiet dokumenterer også, at brugen af høreapparater kan forebygge dette forfald. Man har fulgt personer i alderen over 65 år.

Høreapparatindustrien var naturligvis glad, da det var anledning til endnu et godt argument for at bruge høreapparater. Men at hjerne og hørelse hænger sammen er jo ikke nyt, og også her i Danmark forskes der i sammenhængen.

Oticons forskningscenter Eriksholm har i de sidste 20 år fokuseret på relationen mellem hørelse og hjerne.

- Interaktionen er delikat. Det påvirker hjernen, når hørelsen ikke fungerer.  Også på danske hjernescanninger kan man se effekterne, siger Thomas Behrens, der har ansvaret for audiologien i Oticon og leder en forskningsgruppe med verdensomspændende aktiviteter inden for høreapparater og tinnitus.

7-10 år

Det er heldigvis ikke lige med det samme, at hjernen sætter ud, når man ikke kan høre.

- Det franske studie viser, at der går 7-10 år, før der er en klinisk signifikant forværring. Måske er det ikke så underligt. Det tager noget tid, før man stille og roligt trækker sig socialt, fordi man ikke har overskud til at høre. Men det er typisk også den periode, det tager for mennesker at erkende, at de skal have hjælp til hørelsen, fortæller forskningschefen.

Hårdt at lytte

De seneste 6-8 år har Eriksholm i samarbejde med flere universiteter interesseret sig for, hvor meget hjernen skal arbejde ekstra, når man hører dårligt.

- Det ER hårdt at lytte, når man har høretab. Det er grunden til, at høretab kan være meget trættende, da man generelt bruger meget mental energi i dagligdags aktiviteter, specielt dem hvor der er baggrundsstøj.  Og forskningen er efterhånden nået frem til, at vi er nødt til at se nærmere på nogle højere niveauer af kognitive processer - HVOR hårdt det er at lytte med høretab, fortæller forskningschef Thomas Behrens,

Taleforståelsen i høreapparater er desuden noget, som industrien har arbejdet meget med, men det er tilsyneladende ikke nok blot at forstå ord - meningen skal også med.

- Hvis man ikke har kapacitet til andet end at forstå ordene, hvis man ikke kan nå at tænke sig om, kommentere og være en aktiv part i dialogen, så mister man den kognitive stimulering som social interaktion giver. Meget tyder på, at arbejdshukommelsen er på overarbejde for mange, og at meningen med det hørte mangler. Hvis informationerne, du får, ikke bliver gemt i langtidshukommelsen, så kan du ikke følge med i en typisk diskussion eller historie du får fortalt. Det interesserer vi os meget for, - fx i arbejdet med at forbedre tale i baggrundsstøj, fortæller Thomas Behrens.

Social aktivitet stimulerer

Oticon har netop udviklet en række illustrationer, bl.a. til sociale medier, der beskriver, hvad der sker med hjernen, hvis hørelsen enten nedsættes eller hjælpes med høreapparater. Social aktivitet stimulerer hjernen lige som lyd.

- Det er yderst vigtigt at alle der har noget med hørelse at gøre er bevidste om disse aspekter, det gælder både mennesker med høretab, myndigheder, professionelle og pårørende. Høreapparater er en god investering, fordi ubehandlede høretab har store konsekvenser. Vi har selvfølgelig interesse i at sælge høreapparater, men vi har som firma, specielt med vores langsigtede forskning på Eriksholm en forpligtelse der stammer fra Oticon Fondens formål til at finde måder hvorpå folk med høretab kan hjælpes til at få et bedre liv. Og det er ærgerligt, det vi ser for øjeblikket, hvor det offentlige skærer ned, ikke mindst på rehabiliteringen, siger Thomas Behrens.

PAQUID-studiet er et forholdsvist stærkt studie, fordi det er kontrolleret for mange faktorer, der kunne forstyrre resultaterne. Forbedringerne i høreapparaternes kvalitet i løbet af studiet har kun tydeliggjort, at normalthørende OG høreapparatsbrugere ikke i samme grad som dem med ubehandlede høretab blev ramt af kognitivt forfald.

Høreomsorg for sundhedens skyld

Høretab er den mest almindelige, kroniske helbredsbekymring hos ældre. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at 360 millioner mennesker på verdensplan har et høretab. PAQUID-studiet understreger vigtigheden i at et høretab hurtigt anerkendes og behandles. I dag er der mange, som udskyder at søge hjælp i 7 til 10 år fra det tidspunkt, hvor de kunne have haft gavn af høreapparater. Kilde Oticon.


Lagt på 3. marts 2017

 

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau