Høreforeningen indgår nyt partnerskab med IDA Institute

Hørerehabilitering.

Høreforeningen indgår nyt partnerskab med IDA Institute

 

IDA Institute og Høreforeningen har indgået et nyt partnerskab. Formålet er have fokus på den patientnære behandling, så det er patientens udfordringer og behov, der er centrale i hørerehabiliteringen.

IDA Institute har udviklet en række værktøjer, der kan hjælpe mennesker med høretab og øresygdomme som fx tinnitus til at få sat ord på de udfordringer, de oplever, og hvordan de håndterer dem. De redskaber får vores medlemmer nu mulighed for at bruge. På den måde kan man få hjælp til at styrke dialogen med sin familie og sit netværk samt med de fagpersoner, man møder.

Fx kan du bruge Dilemma spillet, hvor du kan se forslag til, hvordan du kan håndtere nogle af de mest almindelige kommunikationsvanskeligheder og planlægge dine egne strategier. Gå til Dilemma spillet her.

Vi anbefaler, at du på forhånd aftaler med din hørekonsulent, om værktøjerne kan indgå som et redskab i dialogen med hørekonsulenten.

Se alle værktøjerne her

Som medlem af Høreforeningen er du også velkommen til at foreslå andre redskaber, som vi kunne prøve at udvikle sammen med IDA Institute. Kontakt os via mail@hoereforeningen.dk

IDA Institute er kendt for at udvikle redskaber af høj kvalitet til både professionelle og patienter med høretab og øresygdomme. Du finder mere information om IDA Institute og deres redskaber her.

Se også IDA Institute’s nyhed om partnerskabet (på engelsk).

Lagt på 6. marts 2018

 

 

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau