Høreforeningen har fået ny sekretariatsleder

Høreforeningen byder velkommen til Tine Lyngholm, der nu er foreningens sekretariatsleder.

Høreforeningen har fået ny sekretariatsleder

 

Den 1. august 2017 fik Høreforeningen en sekretariatsleder, Tine Lyngholm, efter at have været uden sekretariatsleder i nogle år.

Tine kommer fra en stilling i Dansk Sygeplejeråd, hvor hun ledede en afdeling og arbejdede med strategi, politik og kommunikation i tæt samarbejde med bestyrelse og medlemmer. Forud for denne ansættelse har Tine været ansat en årrække i Udenrigsministeriet, hvor hun bl.a. arbejdede med udviklingspolitik og menneskerettigheder og var udstationeret på den danske ambassade i Indien. Hendes baggrund er en uddannelse som jurist. Desuden har hun uddannelser inden for journalistik og ledelse.

Tine glæder sig til at bruge sine erfaringer til at løfte høresagen videre og til et godt samarbejde med de frivillige, hovedbestyrelsen og formandskabet i Høreforeningen.

Lagt på 9. august 2017

 

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau