Hed debat om høreapparatbehandling på Folkemødet

Høreforeningens formand var med, da industrien inviterede politikere og fagfolk til timelang debat på Bornholm.

Hed debat om høreapparatbehandling på Folkemødet

Danmark bør være et udstillingsvindue i god høreapparatbehandling, når vores høreapparatindustri har halvdelen af verdensmarkedet. Det kræver omstilling fra det system vi kender i dag, der er kendetegnet ved lange ventetider og manglende overblik over behandlingsresultater. En ny tilgang til området er nødvendig, mener industrien – og det mener sådan set også alle andre.

Fredag aften på Folkemødet inviterede industrien til debat i ’Meningsministeriet’, og man kan roligt sige, at der kom meninger på dagsordenen.

Det er første gang, de tre danske firmaer i fællesskab stiller op på Folkemødet, og Høreforeningens formand var inviteret til at deltage i debatten.

Taber førerposition?

Søren Nielsen, CEO (topchef) fra Oticon lagde ud med at fortælle, hvordan man i tæt samarbejde med den offentlige høreomsorg gennem tiden har opbygget nogle særdeles innovative virksomheder – men at man er ved at tabe førerpositionen på grund af kvalitetsfald og rod i den danske hørerehabilitering.

- Vi har ikke længere noget, vi er stolte over at vise frem. Det bør være anderledes. Vi oplever, at vi alt for tit skal diskutere, om vi virkelig alle sammen er her for at gøre det bedre for dem, der er hørehæmmede. Det burde være sådan, at alle fik den bedst mulige løsning, men det er en helt anden diskussion, vi har om kasser og penge, sagde han.

Industrien ønsker at kunne vise Danmark frem som et godt eksempel for at kunne vokse sig stærkere i udlandet, hvor 95% af omsætningen ligger.

- Danmark har brug for innovative virksomheder som os, der skaber arbejdspladser og betaler skat i Danmark, sagde Søren Nielsen.

Han lagde op til debat med oplysningen om, at arbejdsgruppen med de fleste parter fra høreområdet (inkl. Høreforeningen), forrige år fremlagde et forslag til en bedre høreomsorg i Danmark for Folketingets politikere – men intet er sket.

 

Udfordringerne

Inden debatten gik rigtig i gang, fortalte en bruger om udfordringer og den besværlige vej til at få lov til at høre bedre, og Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup forklarede om udfordringerne med fx 2 år og fire måneders ventetid på offentlig behandling i Odense.

- Det koster samfundet kassen, når man skal vente to år: Man kan ikke passe sit arbejde, de unge kan ikke passe studiet, de ældre isoleres i hjemmet. Der følger depression med ubehandlet høretab. Og så er høreapparatbehandling ikke omfattet af behandlingsgarantien, som alt andet er. Nogle politikere har bestemt, at min hofte er vigtigere end min hørelse. Men for mig er det fuldkommen afgørende, at jeg kan høre for at passe mit arbejde, sagde hun.

 

Paneldebat

Herefter var der debat med sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S), Karin Friis Bach (Rad.),formand for hovedstadens sundhedsudvalg, Region H. Ann-Louise Rewentlow-Mourier, formand for øre-næse-halslægernes organisation, DØNHO og Jesper Hvass Schmidt, Overlæge Audiologisk afdeling OUH.

Og debatten gav meget hurtigt indtryk af, at der er store interessekonflikter på høreområdet.

- Modellen, som blev fremlagt på Christiansborg, er ikke taget ind, for den er ikke så spiselig. Den løser ikke udfordringerne. Der er en irriterende konkurrence mellem det private og offentlige – og der er rigtig mange penge i det for de private og firmaernes side. I skal i maskinrummet og lave et nyt forslag, sagde Flemming Møller Mortensen.

Karin Friis Bach nøjedes med at konstatere, at ventetiderne var uacceptabelt lange, Ann-Louise Rewentlow-Mourier, formand for øre-næse-halslægernes organisation mente puljelæge-ordningen kan løse mange lette høreproblemer og bør udbredes. Jesper Hvass Schmidt fortalte, at kun ca. 10% af hans audiologiske afdeling kapacitet kan gå til behandling af almindelige høretab – men mange kommer på venteliste, fordi de ikke har 20.000 kroner af folkepensionen til at købe høreapparater.

- Af de ca. 700, der venter et år i Odense, har kun 10 har sagt ja til at tage til den nye klinik i Sønderborg. Det er langt for de ældre, og det er ikke bare at få et høreapparat, sagde han og opfordrede til en bedre økonomisk styring af området.

 

Er høretab en sygdom?

Herefter vendte CEO Jørgen Jensen fra Widex debatten til, om høreproblemer er en sygdom. Det mente han ikke.

- Et høretab kan ikke kurereres og er et livslangt forløb, der skal håndteres og justeres. Det er nødvendigt, at vi får audiologer, der kan undersøge og behandle, sagde han.

Det fik lægerne i panelet til at tale meget om faglighed.

- Vi er nødt til at undersøge andre årsager til høretab – det skal ikke kun være audiologiassistenter, der behandler, sagde formanden for DØNHO.

Jesper Hvass Schmidt tilføjede, at han grundlæggende mener, at alle høretab er en sygdom, og at udredningen skal ligge hos lægen – resten af behandlingen kan sagtens ligge hos andre faggrupper.

Flemming Møller Mortensen mente at det allerstørste problem er, at der ikke er personale-kapacitet nok.

- Så havde vi ikke haft udfordringen. Nogen udnytter det nu og det meget mudrede billede tjener ingen, sagde han.

 

Brugerbetaling

Oticons chef Søren Nielsen konstaterede, at spliden mellem de forskellige interesser var til at få øje på, selv om de hørehandicappedes tarv var det vigtigste.

Et af industriens nye forslag til forbedringer er et forslag om indførelse af mere brugerbetaling og henvisning til de private klinikker for de ’lette høretab’, da 320 klinikker står klar lokalt til at give behandling.

Men den løsning var ikke alle glade for.

- Jeg vil gerne have de private klinikker i spil, men det økonomiske mellemværende med patienten er et problem. Den største barriere er brugerbetaling. Jeg synes, patienten har krav på gratis behandling, som man får på alle andre dele af sundhedsområdet, sagde Jesper Hvass Schmidt, som blev støttet af Ann-Louise Rewentlow-Mourier, der sagde, at vi nok er nødt til i højere grad at arrangere systemet uden store omkostninger til brugerne.

Høreforeningens formand tog derefter mikrofonen og understregede, at brugerbetaling ikke er vejen frem, og at debatten illustrerede, at det er brugerne der kommet i klemme i uenigheden.

- Industrien har butikker, som brugerne ikke ved, de ejer. Ørelægerne har både puljeklinikker og sælger ved siden af. Brugerne ved ikke, hvem de går til. WHO har sagt, at vi kan spare milliarder ved at investere i hørerehabilitering. Politikerne satte tilskuddet ned – nu må de lege med, sagde hun.

En ung tilskuer kom med et godt forslag om en ’one-stop-shop’.

- Det tager for lang tid at få høreapparater, sagde han.

Også den manglende undersøgelse af kvalitet og brugernes tilfredshed med behandlingen kom op. Dagens debatmøde mellem parterne har måske skabt grobund for et nyt projekt, der for første gang vil se på brugernes tilfredshed og udbytte.

 

Spildt tre år

Flemming Møller Mortensen, der selv har siddet i arbejdsgruppen for en bedre hørerehabilitering, konstaterede, at debatten illustrerer, at fronterne om, hvem der skal behandle mennesker med høretab er trukket lige så skarpt op som for tre år siden:

- Der er behov for at se på kvalitet, kapacitet og faglighed. Majbritt har lavet et godt høringssvar på evalueringen. Den må vi hive op igen – for den var ikke god nok. Området fortjener at blive gennemarbejdet – vi har spildt tre år, sagde han.

Overlæge Jesper Hvass Schmidt konstaterede til slut, at alle nok er enige om at højne kvaliteten, men man er ikke enige om præmissen.

Anders Hedegaard CEO fra GN Hearing lukkede debatten med at sige, at virksomhederne er interesseret i, at det danske behandlingssystem bliver et udstillingsvindue med den bedste behandling og de bedste apparater.

Hvordan man så finder en løsning på økonomien bliver spændende at følge.

 

Høreforeningen fulgte på Folkemødet flere debatter – også om den generelle struktur af økonomien i det offentlige sundhedsvæsen. Ligeledes gav Folkemødet mulighed for at tale med flere sundhedsordførere m.v.

 

Skrevet af Irene Scharbau

Foto: Oticon

Lagt på 17. juni 2017

 

 

 

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau