Gratis foredrag med canadiske Gael Hannan

Høreforeningen og Ida Instituttet inviterer dig til foredrag med skuespiller, forfatter og foredragsholder Gael Hannan.

Gratis foredrag med canadiske Gael Hannan


Gael Hannan er skuespiller og komiker, forfatter og foredragsholder. Hun fik som 3-årig diagnosen høretab, men hendes forældre fik at vide, at høreapparater ikke ville hjælpe. Først som 20-årig fik hun høreapparater, og det ændrede hendes liv.

Gael har i dag et svært høretab, bruger Cochlear Implant (CI) og har gjort sit høretab til både sin passion og sin karriere. Hun har været involveret i den canadiske høreforening, og hun står bag one-woman-showet ”Unheard Voices”. Hun er også forfatter til bogen ”The Way I Hear It ”, der med hendes egne ord er en kombineret erindringsbog og overlevelsesguide.

Under overskriften "I'm Hearing as Hard as I Can" vil Gael med humor og skuespil sætte fokus på, hvilke konsekvenser et høretab har i parforholdet, på jobbet og i forbindelse med børneopdragelse. Hun kommer med indspark til, hvordan man kan tackle høretab i hverdagen, og deler ud af sine tanker om vores had-kærlighedsforhold til teknologi.

Foredraget finder sted torsdag den 27. september kl. 17 i Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

Høreforeningen og Ida Instituttet byder på et glas vin og lidt snacks. Foredraget varer ca. 1 time. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.

Bemærk, at foredraget er på engelsk! Der vil være teleslynge og skrivetolkning til storskærm (tolken skriver på engelsk).

Bemærk: Tilmeldingsfristen er overskredet

Lagt på 4. september 2018

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau