Fotokonkurrence for unge med høretab

Vis os din hverdag og vind fine præmier!

Fotokonkurrence for unge med høretab

 

Vil du gerne stå op for dig selv og dit høretab? Og vil du gerne være med til at vise, at unge med høretab også er en del af samfundet? Så vær med i Ungdomsudvalgets fotokonkurrence på Instagram!

For at deltage i konkurrencen skal du poste billeder på din instagramprofil og anvende det internationale hashtag #hear2stay OG det danske hashtag #hear2stayDK. Du må deltage med et ubegrænset antal af billeder. Du skal ikke være mesterfotograf eller redigeringsekspert for at være med. Du skal blot vise billeder af dit liv og din hverdag som ung med hørenedsættelse. 

Så hvis DU vil være en af de heldige vindere, så skynd dig at få smækket en masse billeder op, der viser, at du er hear2stay! Konkurrencen løber frem til Verdens Høredag d. 3. marts, hvor vinderne kåres.

Hvad kan jeg vinde?

Der er sat disse fine præmier på højkant:

1. præmie: Gavekort på 1500 kr. til musik og events på billetlugen.dk
2. præmie: Middag for 2 på en udvalgt akustikvenlig restaurant i enten København, Aarhus eller Aalborg
3. præmie: Tonax SmartShaker trådløst vækkeur

Ungdomsudvalget agerer dommerpanel og vil kåre de bedste billeder.

Hvis dit billede ikke bliver kåret som ét af de tre bedste, så mist ikke modet! Du er stadig med i lodtrækningen om ekstrapræmien på 2x2 biografbilletter.

For at deltage skal du:

👂 Have en offentlig instagramprofil
👂 Bruge #hear2stay
👂 Bruge #hear2stayDK
👂 Man må deltage med et ubegrænset antal af billeder.

Vinderne kontaktes gennem deres profiler på de sociale medier.

Vi glæder os til at se jeres billeder!

En stor tak skal lyde til vores sponsorerer: Troldtekt, Tonax og Sicom

De bedste hilsner
Ungdomsudvalget

 

Foto: Simone Julie Jacobsen

Lagt på 20. februar 2018

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau