Første ph.d. om danske børn og tinnitus

67 pct. af 501 børn melder om lejlighedsvis tinnitus i nyt forskningsprojekt. Et tegn på, at børn lever støjende liv, siger forsker Susanne Nemholt Rosing.

 

Første ph.d. om danske børn og tinnitus

 

Det er spændende og bekymrende, hvad audiologopæd Susanne Nemholt Rosing har fundet ud af i sit netop afsluttede ph.d.-projekt om børn med tinnitus og lydoverfølsomhed i Danmark.

Studiet er det første af sin art herhjemme, og det viser, at mange børn oplever tinnitus. To ud af tre børn i alderen 11 til 16 år oplever tinnitus. De børn, der oplever tinnitus fra støj, er mest generet af det.

- Det er tankevækkende, at mange børn ikke har talt med deres forældre om oplevelsen af tinnitus og lydoverfølsomhed, siger Susanne Nemholt Rosing, der forsvarede sin ph.d. den 10. november.

Det nye i undersøgelsen er, at 35 procent af børnene har haft tinnitus i forbindelse med støjpåvirkning, og at de er de mest generede af tinnitus. 67 pct. i alt havde oplevet tinnitus.

- Jeg kan bekræfte, at mange børn oplever tinnitus, men kun få har heldigvis problematisk, vedvarende tinnitus, fortæller Susanne Nemholt Rosing, der har lavet sin ph.d. på Institut for Folkesundhedsforskning, Regional Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.

Susanne Nemholt Rosing. Foto: Alex Tran

 

Risiko-adfærd

Som tidligere omtalt her i bladet, har Susanne og hendes team undersøgt 501 børn i Svendborg-området. De har fået høreprøver og er blevet interviewet om lyd og hørelse, tinnitus og lydoverfølsomhed. Et ud af 40 børn var alvorligt generet af tinnitus.

- De børn, der var lydoverfølsomme, var også generet af det. De lydfølsomme børn oplevede en højere grad af spontan tinnitus, og de trak sig mere fra steder og oplevede lyde som smerte i ørerne, fortæller Susanne.

Resultaterne, der er en del af ph.d.-undersøgelsen, giver et fingerpeg om, at vores børns ører lever livet farligt i en verden af støj fra især høj musik og computerlyd.

- Et støjende miljø er blevet normalt. 1,1 mia. yngre mennesker er ifølge WHO i risiko for at ødelægge hørelsen. Studiet kan ikke påvise direkte, at børn ødelægger deres hørelse, men det er klart, at de langsigtede virkninger af forøget støj-påvirkning skal vurderes som risiko. Tilstedeværelsen af tinnitus kan være et tegn på skjulte høretab, siger Susanne Nemholt.

Hun ser det som en stor udfordring at skabe fokus på støj-adfærd og få børn og unge til at forstå risikoen. Det med at passe på ørerne svarer til at få de unge til at spare op til pension:

- Det er først noget, de får glæde af om 30 år, og det kan være svært at se ideen i, når man er ung, siger Susanne Nemholt Rosing, der har gennemgået en række studier om tinnitus.

Vejen til hjælp er uklar

I hendes egen undersøgelse var der 48 børn, der havde så store vanskeligheder, at de blev henvist til yderligere tests for tinnitus, lydoverfølsomhed, høretab eller fx pulserende tinnitus samt andre problemstillinger. Ingen af disse børn med tinnitus var i kontakt med instanser, der kunne hjælpe dem med problemerne.

Susanne Nemholt har kigget nærmere på den hjælp, som børn med tinnitus og lydoverfølsomhed kan få i det etablerede sundhedssystem.

- Der er en generel usikker om, hvor børn får det bedste tilbud. Der mangler viden om, hvilke behandlere der har kompetencerne. Der henvises frem og tilbage mellem PPR og kommunikationscentre og ørelæger. De fleste børn med slem tinnitus får et voksentilbud., hvilket for de større børn/teenagere kan være en udmærket løsning. Men det er tankevækkende, at den økonomiske struktur i sundhedssystemet forhindrer den bedste hjælp. Hvis vi skal løfte opgaven med at hjælpe de mindre børn, skal de ikke behandles i kommunalt regi. Der er simpelthen for få børn til, at kommunerne kan have viden nok, siger hun.

Forskeren konkluderer, at der er behov for udvikling af et specialiseret tilbud på regions-niveau med særlig ekspertise og med tilstrækkeligt antal børn, hvor lokale fagpersoner også kunne uddannes og få supervision.

 

Behov for flere undersøgelser

Susanne Nemholt Rosing håber, at studiet med de mange børn kan gentages om fem år, så man kan måle ændringerne..

- Der er behov for mere forskning. Hvordan identificerer vi risikoadfærd blandt de unge. Hvorfor er det, de ikke ændrer vaner? Hvordan kan vi stimulere dem og som samfund vise dem, hvad der er i orden omkring lyd, og hvad der ikke er? Der er behov for at måle, om en pædagogisk indsats har effekt, siger hun.

 

Om ph.d.-undersøgelsen "Tinnitus og hyperacusis blandt børn og unge i Danmark":

Audiologopæd Susanne Nemholt Rosings ph.d.-undersøgelse er opdelt i tre afdelinger:

  1. Hun har systematisk undersøgt tidligere studier, der viser forekomsten af tinnitus og lydoverfølsomhed hos børn. Tallene afviger fra 7,5 til 60 pct.

 

  1. 501 børn er undersøgt i Danmark i alderen 11-16 år.
  • 9 pct. havde haft tinnitus. 35,7 pct. oplevede støjudløst tinnitus. 34, 6 pct. havde oplevet generende tinnitus. 14,6 pct. oplevede at være lydoverfølsomme.
  • et barn ud af 40 kan forvente at blive alvorligt generet af tinnitus.
  • Børn med støj-induceret tinnitus var mere tilbøjelige til at have generende tinnitus.
  • Ingen af de børn, som dette studie identificerede med alvorligt generende tinnitus var i kontakt med nogen professionelle instanser, der kunne hjælpe dem med at håndtere det.
  • Størsteparten af de børn, der oplevede hyperacusis, var generet af det.
  • Undgåelsesadfærd overfor lyd hos børn kan være et potentielt ”blødt tegn”, der kan hjælpe med at identificere dem med hyperacusis.

 

  1. Undersøgelse af henvisningsmønstre: Susanne Nemholt Rosing har set nærmere på, hvor mange børn, der findes med tinnitus i ørelæge-klinikker, PPR og kommunikationscentre, og hvordan disse henvises. Kun et ganske lille antal børn blev fundet. Børn blev henvist fra ørelæger til audiologiske afdelinger. Usikkerhed hos både PPR og kommunikationscentre pga. af finansiering og manglende viden. De fleste større børn får en behandling som voksne.

 

Høreforeningen har støttet Susanne Nemholt Rosings forskning via Ingeborg og Emanuel Jensens Fond.

 

Fotos fra dagen, hvor bl.a. overlæge Søren Vesterhauge og Eva-Signe Falkenberg var opponenter på afhandlingen. Foto: Anders Jeberg.

 

Definitioner

Tinnitus er opfattelsen af lyd, der ikke stammer fra en lydkilde udenfor hovedet.

(Henry et al., Journal of speech, language, and hearing research, 2005).

Hyperacusis, defineret som unormal, nedsat tolerance overfor lyde, (Baguley, Journal of

the Royal Society of Medicin, 2003), er ofte til sted i forbindelse med tinnitus, men kan også

forekomme uden.

 

Skrevet af Irene Scharbau

 

Lagt på 22.11.16

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau