Film for alle i Ringe Bio

Ringe Bio har haft et rigtig godt år. Succesen skyldes blandt andet tekster på danske film.

Film for alle i Ringe Bio


De er glade i Ringe Bio. 2018 har nemlig været et rigtig godt år med hele 10.475 biografgæster. Antallet nærmer sig de allerbedste år i biografens historie.

De mange gæster skyldes ikke blot, at 2018 har været et godt filmår med trækplastre som Journal 64, Far til fire og Lykke-Per. En del af succesen skal ifølge biografen selv tilskrives deres strategi med, at der skal være film for alle i Ringe Bio.

Der er særlige tilbud til børn, unge og seniorer, og så har biografen både lift til kørestolsbrugere, teleslynge samt undertekster på danske film. Derudover bruger de app'en Sub Reader, der læser undertekster op i en høretelefon, så mennesker med læseudfordringer også kan følge med.

Om underteksterne siger formanden for Foreningen Ringe Bio, Torbjørn Wahl, til Midtfynsposten:
- Vi har hørt, at folk er glade for, at vi har undertekster på danske film - de kommer fra hele Fyn, fordi vi har flere danske film med undertekster på end andre - så det skruer vi også endnu mere op for fremover.

Se hele artiklen på Midtfynsposten.

Høreforeningen arbejder kontinuerligt med at øge antallet af tekstede visninger af danske biograffilm. Vi har blandt andet gennemført et forsøg sammen med Nordisk Film og Danske Biografer, der viser, at normalthørende ikke bliver skræmt væk af undertekster på danske film. Se mere her.

Lagt på 16. januar 2018

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau