Et års ventetid i Esbjerg

Se den nyeste opgørelse over ventetiden på høreapparatbehandling på de offentlige klinikker.

Et års ventetid i Esbjerg

 

Høreklinikken i Esbjerg er nu oppe på præcis ét års ventetid og i alt har 8 af de 13 offentlige klinikker nu en ventetid på et år eller derover (lokalklinikker til behandling af ukompliceret høretab er ikke medregnet i de 13 klinikker).

Høreforeningen sætter fokus på ventetidsproblematikken op til regionalvalget, blandt andet i form af debatmøder med regionspolitikerne. Regionalvalget finder sted 21. november 2017.

 

Ventetid september 2017:


Sønderborg: 56 uger
(sidst opdateret 04/09-17)

Vejle: 105 uger (sidst opdateret 23/08-17)

Holstebro: 34 uger (sidst opdateret 05/09-17)

Esbjerg: 52 uger (sidst opdateret 30/08-17)

Odense: 121 uger (sidst opdateret 18/04-17)

Bispebjerg Hospital: 34 uger (sidst opdateret 11/08-17)

Hillerød: 40 uger (sidst opdateret 01/09-17)

Slagelse: 75 uger (sidst opdateret 01/08-17)

Køge: 56 uger (sidst opdateret 04/09-17)

Viborg: 50 uger (sidst opdateret 31/08-17)

Nykøbing Falster: 34 uger (sidst opdateret 03/08-17)

Aarhus: 52 uger (kompliceret høretab, Aarhus Universitetshospital), derudover: 20 uger (ukompliceret høretab, voksne, Aarhus Universitetshospital), 24 uger (Marselisborgcentret), 24 uger (Randers Lokalklinik), 24 uger (Horsens Lokalklinik) (sidst opdateret 11/08-17)

Aalborg: 65 uger (kompliceret høretab, Aalborg Universitetshospital), derudover 16 uger (ukompliceret høretab, Hobro Lokalklinik), 24 uger (ukompliceret høretab,Thisted Lokalklinik) (sidst opdateret 22/08-17)

Ventetiderne er opgivet i hele uger og er sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid den enkelte vil komme til at vente.


Opgiv ikke på forhånd

Oplysningerne om de lange ventelister må ikke afholde dig fra at få gjort noget ved dit høreproblem.

Sundhedsstyrelsen opfordrer patienter og pårørende til altid at henvende sig til en sundhedsfaglig person for at få hjælp til fortolkningen af ventetidsoplysningerne i en konkret situation. Det kan fx være egen læge, egen ørelæge, dit kommunikationscenter eller din specialkonsulent.

Husk også, at du har frit sygehusvalg og dermed kan bede din ørelæge om at sende henvisningen til den klinik, du ønsker. Det gælder også selvom høreklinikken ligger i en anden region. Vær dog opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at tage turen til høreklinikken en del gange, fx for at få efterjusteret høreapparaterne.

 

Lagt på 6. september 2017

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau