En stilfærdig folketingsdebat om høreområdet

Samtlige partier i Folketinget bakker op om et forslag, der bl.a. skal få regeringen til at nedbringe ventelister og se på ørelægernes dobbeltrolle.

En stilfærdig folketingsdebat om høreområdet

En lille times tid var, hvad forespørgselsdebatten mellem sundhedsminister Ellen Trane Nørby og 5-6 ordførere om høreområdet kunne bære i Folketinget i dag. En forholdsvis stilfærdig debat, der efter Høreforeningens mening aldrig nåede til det mest relevante.

- Der var alt for stort fokus på at øge kendskabet til at købe høreapparater privat og for lidt fokus på at indføre en reel behandlingsgaranti på høreapparatbehandling. Det undrer mig, at ingen ordførere havde lyst til at debattere det urimelige i, at mennesker med høreproblemer står uden for behandlingsgarantien, siger Høreforeningens formand Majbritt Garbul Tobberup, der dog glæder sig over, at det langt om længe er lykkedes at få  politikernes opmærksomhed på området.

34.000 på venteliste

Dansk Folkepartis Karina Adsbøl havde bedt om forespørgselsdebatten efter et møde med Høreforeningen og stillede spørgsmål til sundheds- og ældreministeren om, hvilke initiativer regering vil tage vedrørende de lange ventelister, og hvor langt man er kommet med at se på ørelægernes dobbeltrolle.

- Man får ikke optimal hjælp med 123 uger ventetid, konstaterede DF’eren, da hun indledte forespørgselsdebatten med at fortælle om de omfattende konsekvenser ved ubehandlede høretab og et komplekst høreområde.

- Der står op mod 34.000 mennesker på venteliste. Hvordan får de den hjælp, de har krav på, spurgte hun.

Uacceptable ventetider

Sundhedsministeren takkede for, at debatten blev rejst og kom omkring de mange tusinde mennesker med høreproblemer, der giver både social isolation og samfundsøkonomiske konsekvenser, inden hun erklærede, at der er alt for lange ventelister på de offentlige audiologiske afdelinger.

- Det siger sig selv, at det ikke er acceptabelt at skulle vente så længe på høreapparater, sagde ministeren og oplyste, at hun har drøftet problemstillingen med Danske Regioner, der har lavet en statusrapport:

Forskellene er store på de offentlige klinikkers ventetid og regionernes håndtering af problemstillingerne.

De fleste kan gå privat

- Det er er vigtigt, at regionerne tager arbejdet alvorligt med kapacitet og tilbud tæt på borgerne, og at borgerne er tilstrækkeligt informerede om mulighederne. Jeg kan se, at mange ikke kender valgmulighederne. Størstedelen af patienterne har den mulighed at gå med offentlige tilskud til de private klinikker, sagde ministeren og oplyste, at regioner og Sundhedsstyrelsen er i færd med at lave nyt informationsmateriale.

Hun kom også ind på ørelægernes dobbeltrolle, hvor ministeren mener, at det er vigtigt, at patienterne oplever gennemsigtighed og ved, om ørelægen også er privat forhandler.

- Borgerne skal være trygge, når de vejledes sundhedsfagligt, og vi vil se på, om der er behov for at stramme reglerne på området, sagde ministeren og oplyste, at høreområdet skal evalueres igen i 2018

- Der er bestilt et serviceeftersyn, sagde Ellen Trane Nørby.

Ordfører-oplæg

Partiernes ordførere kom herefter med deres oplæg til debatten. Her spurgte DF igen, hvornår der sker noget, og efterlyste nogle af de informationer, som evalueringen tidligere på året ikke kunne give svar på, bl.a. hvor stor egenbetaling folk har til høreapparater med tilskud.

Noget rod

Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet sagde, at det har mange konsekvenser, når sundhedsvæsenet ikke reagerer rettidigt.

- Brugerne synes, det her er noget rod. Det er et område med mange stærke interessenter. Vi synes, det er rigtigt at lave en skelnen mellem kompliceret og ukompliceret hørehandicap. Det er en vej ud af dette morads, sagde han og oplyste, at han havde lyttet til Høreforeningens forslag om at udnytte den kapacitet bedst muligt, som findes i forvejen bl.a. hos private høreklinikker og kommunikationscentre. 

Hvor er pengene?

Et af de spørgsmål, som blev stillet var, hvor alle de penge, der er sparet på området de seneste fire år er gået hen (ca.1 mia.). Svaret fra Mortensen var, at de var gået til et land, der ”dengang manglede penge”.
Stine Brix fra Enhedslisten kunne dog tilføje, at nogle af millionerne var afsat til en forskningsaftale.

- Men der har dog været en større besparelse end det, vi satte af, sagde hun og kommenterede på stigningen i høreproblemer, der kommer i fremtiden og var bekymret for de mange kommercielle interesser, der kan forhindre en uvildig rådgivning og behandling. 

Behandlingsgaranti

Maibritt Kattrup fra Liberal Alliance synes, det er godt, at ministeren vil se på, om man med kompliceret høretab vil kunne behandles på et privathospital, hvis man ikke kan få en tid inden 30 dage, og hun talte desuden varmt for at styrke det frie valg, hvilket fik Flemming Møller Mortensen til at sige, at der næsten er et udvidet frit valg i dag med de private klinikker.

Den eneste der nævnte behandlingsgarantien var Alternatives Pernille Schnoor, der dog blot konstaterede, at man har problemer, når høreområdet ikke ligestilles med behandlingsgarantien.

Regioner skal inspirere hinanden

Sundhedsministeren gentog igen sin forholdsvis gratis plan om, at regionerne skal inspirere hinanden og bruge kommunikationscentre og private klinikker, inden Karina Adsbøl, DF, sluttede debatten med at sige, at hun mener, man på tværs af partierne kan finde gode løsninger til gavn for mennesker med funktionsnedsættelser, og at ordførerne forventer at blive indkaldt til yderligere drøftelser med ministeren.

Alle partier enige om forslag

Samtlige partiers ordførere stod bag et forslag til vedtagelse, som der skal stemmes om på tirsdag den 19. december:

”Folketinget konstaterer med beklagelse, at ventetiden på høreapparatbehandling på offentligt sygehus er steget og varierer mellem 4-123 uger. Folketinget ønsker at styrke indsatsen på området og opfordrer regeringen til at tage initiativ til en fremtidssikret løsning på ventelisteproblemerne og styrke borgernes kendskab til frit valg på området, herunder borgernes mulighed for at gøre brug af de private audiologiske klinikker, kommunikationscentrene og privatpraktiserende hørelæger. Dette med udgangspunkt i gældende regler for udlevering af høreapparater med offentligt tilskud. Herudover opfordres regeringen til at komme med forslag til, hvordan genudlevering af høreapparater kan smidigøres i såvel offentligt som privat regi. Som en del af bestræbelserne for en bedre høreomsorg/behandling ønsker Folketinget at øge gennemsigtigheden, og finder det vigtigt, at regeringen i forbindelse med evalueringen af tilknytningsreglerne kommer med forslag til strammere regler, når øre-næse-halslæger både behandler patienter med høretab og er tilknyttet virksomheder med detailsalg af høreapparater”

 

Du kan læse mere om Høreforeningens forslag til løsninger på høreområdet her.

 

Skrevet af Irene Scharbau 

Lagt på 15. december 2017

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau