De fleste betaler ekstra for høreapparater

85 procent har en egenbetaling, når de får høreapparater med offentligt tilskud i private butikker, viser ny undersøgelse af danskernes høreapparat-brug.

De fleste betaler ekstra for høreapparater

 

Det er brugerbetaling ad bagdøren, når politikerne siger, at folk bare kan gå til en privat høreapparatbutik og få høreapparater med tilskud, hvis de ikke vil vente længe på det offentlige behandlingstilbud.

For 85 procent, der får høreapparater i private butikker, kommer til at betale mere end det, de kan få i tilskud fra staten.

- Når nogle politikere siger, at vi har behandlingsgaranti på høreområdet -  for folk kan da bare gå ud i de private butikker med tilskud - ja, så passer det ikke, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup. 

Egenbetaling i den grad

Den nye Eurotrak-undersøgelse, som blev offentliggjort i sidste uge, viser nemlig, at kun ganske få personer får gratis høreapparater i det private. Resten har betalt noget selv oven i det offentlige tilskud eller har købt apparater uden tilskud.

Egenbetalingen ligger fra få tusind kroner op til ca. 30.000 kroner alt efter mærke og kvalitet.

Ventetider sender folk privat

De lange ventetider på de offentlige høreklinikker, hvoraf adskillige nu har ventetider på 1-2,5 år, har uden tvivl sendt flere borgere til de private høreklinikker og dermed en egenbetaling.

Eurotrak-undersøgelsen viser da også et fald på 6 procent i dem, der har fået høreapparater i det offentlige siden sidste undersøgelse blev lavet i 2012.

Brugerbetaling

- Når fx sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokraterne siger til Nordjyske, at man kan få glimrende, gratis høreapparater for tilskuddet i det private - ja, så taler han altså mod bedre viden. Der er indført brugerbetaling ad bagdøren for mennesker med høreproblemer - vi har IKKE behandlingsgaranti. Det er efter Høreforeningens opfattelse ren diskrimination af en handicap-gruppe, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Kan ikke vente mange måneder

44-årige Susanne Nørager fra Vanløse er en af de høreapparatsbrugere, som selv har måtte betale ekstra.

- Jeg betalte 16.000 kroner selv sidste gang, jeg fik høreapparater. Jeg har mistet tålmodigheden med det offentlige. Som erhvervsaktiv kan man ikke vente mange måneder på behandling, og man skal kæmpe for at få ordentlig behandling i det offentlige, siger hun.

Susanne har købt høreapparater tre gange. Hun er født med et hørehandicap og synes, hun har skullet slås for at få de rigtige apparater, justeringer og hjælpemidler i det offentlige.

- Jeg er meget tilfreds med behandlingen i den private høreklinik. Her kan det hele klares inden for få dage. Men det kan godt mærkes i familiens budget, fortæller Susanne Nørager

Procenterne

Når man kigger Eurotrak-undersøgelsen grundigt igennem, kan man se, at 41 procent har fået høreapparater i det offentlige. Men 55 procent siger, de har fået gratis apparater. Ergo må 14 procent have fået gratis apparater i privat regi. Så mindst 85 procent har helt eller delvist haft en egenbetaling. En ministeriel kulegravningsrapport på høreområdet fra 2012 angav, at ca. 75 procent af de brugere, som gik privat, havde en egenbetaling. Stigningen er dermed ca. 10 procent på fire år.

Regnede med brugerbetaling

To regioner, Nord og Syddanmark, har meget lange ventetider på høreapparatbehandling - over to år på visse offentlige klinikker. I Region Syddanmark forklarede regionsrådsformand Stephanie Lohse i foråret, at man spekulerede i at borgerne ville gå privat, da man sparede 10 mio. kroner på høreområdet. Det skete dog ikke i det omfang, politikerne håbede, så nu er ventetiderne eksploderet.

- Den forklaring viser jo, at man spekulerer i at indføre brugerbetaling, hvilket er en politisk svinestreg. Det hedder en høreapparatbehandling. Det gør det, fordi det er en sundhedsydelse, der er nødvendig for at afhjælpe et kommunikationshandicap. Det tvinger man borgere til at betale for, og man afholder med egenbetalingen andre helt fra at søge hjælp, hvilket er katastrofalt for både deres sundhed og arbejdsliv, siger landsformand Majbritt Garbul Tobberup og understreger, at det ikke er en kritik af de private høreklinikker.

- Man må som borger forvente et salg, når man går ind i en butik. Det er de manglende ressourcer til de offentlige klinikker, den er gal med, siger hun.

 

Om Eurotrak-undersøgelsen

Over 13.400 danskere er blevet spurgt om deres høreproblemer. Blandt de 10.3 procent, der har rapporteret høreproblemer, har man spurgt særligt ind til deres viden, situation og brug af apparater. 47 procent havde høretab, men ikke høreapparater.

 

Eurotrak-undersøgelsen laves hvert år i forskellige lande af det schweiziske analysefirma Anovum.  Bag finansieringen af den danske undersøgelse står de store høreapparatfirmaers leverandørforening LFH, Høreforeningen, de Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning PAKS og Dansk Hørecenter.

Det er fire år siden, der senest er lavet en dansk undersøgelse.

 

Pr. 1. januar 2016 ydes et offentligt tilskud til køb af høreapparater i private klinikker på 4.032 kr. for behandling af 1. øre og 2.356 kr. for behandling på 2. øre.

 

Lagt på 24. september 2016

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau