Om os

Mærkesager

Høreforeningens mærkesager er vedtaget på Høreforeningens landsmøde den 30. - 31. maj 2015. Høreforeningen arbejder for bedre livsvilkår for mennesker, der er berørt af høreproblemer eller sygdomme i øret. Mærkesagerne afspejler foreningens politiske prioriteringer og er et styringsredskab for arbejdet i den aktuelle landsmødeperiode. Hvor høreapparater er nævnt, dækker det over alle de typer apparater inden for audiologisk behandling, der bruges til at afhjælpe lyd- og høreproblemer.

Mærkesager 2015-2019 i pdf-format

Høreapparatbehandling og rehabilitering

Brugeren i centrum

Systemet omkring høreapparatbehandling og rehabilitering er ganske opsplittet, hvilket gør det svært for brugerne at få overblik over, hvor de kan få hjælp. Høreforeningen ønsker et enklere og mindre opdelt system, hvor kvaliteten i behandling og rehabilitering går frem for alt. Hvilke fagpersoner, der udfører arbejdet, er ikke afgørende, så længe disse har de rette kompetencer og er i stand til at imødekomme den enkelte brugers behov.

Det er vigtigt, at:

  • sikre brugerne en samlet faglig kompetent behandling af høreproblemer med et grundlag i en behandlingsgaranti for høreapparatbehandling og med klarhed om behandlingsmuligheder og vilkår.
  • arbejde for en fælles og effektiv kvalitetssikring for alle høreklinikker i Danmark.
  • arbejde for, at retten til gratis høreapparatbehandling fastholdes.
  • arbejde for en skarp adskillelse mellem diagnosticering og salg af høreapparater
  • arbejde for, at den enkelte bruger har mulighed for at afprøve forskelligt udstyr for i samarbejde med fagpersoner at finde frem til det bedst egnede for den enkelte. 
  • arbejde for styrkede og ensartede behandlingstilbud i forbindelse med tinnitus, menière samt andre typer svimmelhed relateret til ørerne.
     

Ventetid

Ventetiden på høreapparatbehandling ved de fleste offentlige høreklinikker er fortsat uacceptabelt lang. De lange ventetider har store sociale, sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser, idet ikke alle borgere har mulighed for at vælge behandling i privat regi. 

Det er vigtigt, at:

  • borgerne sikres en behandlingsgaranti på maksimalt 8 uger og at den behandling, der tilbydes indenfor garantien er fagligt kompetent; også i forhold til de komplicerede høretab.
  • den samlede hørerehabilitering sikres rimelige vilkår bl.a. gennem en offensiv uddannelsespolitik og gennem den nødvendige kapacitet på de audiologiske afdelinger.
     

Specialundervisning og specialrådgivning

Mennesker med høreproblemer bør tilbydes en kvalificeret målrettet specialundervisning og specialrådgivning gennem hele livet med udgangspunkt i den enkeltes behov. Høreforeningen oplever i stigende grad, at kommunerne opsiger deres aftaler med de etablerede kommunikationscentre og i stedet opretter lokale tilbud til borgerne. Høreforeningen er i de fleste tilfælde bekymret for kvaliteten af de lokale tilbud, og for at de højt specialiserede tværfaglige miljøer forsvinder.

Det er vigtigt, at:

  • arbejde for, at mennesker med høreproblemer og deres pårørende og øvrige nærmiljø skal tilbydes en fuldt dækkende og kvalificeret rådgivning samt gratis undervisning på alle områder.
  • arbejde for, at specialundervisningen og specialrådgivningen indgår som et regionalt tilbud, hvor regionen har både forsyningspligt og myndighedsansvar.
     

Hjælpemidler

Mange med hørenedsættelse har behov for yderligere hjælp i form af høretekniske hjælpemidler. Dette er en forudsætning for at klare sig i hverdagen og for at begå sig i samfundslivet. Ifølge FN’s handicapkonvention skal mennesker med handicap sikres retten til et selvstændigt liv, og kommunerne har ifølge serviceloven pligt til at yde støtte til hjælpemidler, der i væsentlig grad kan afhjælpe den nedsatte funktionsevne, lette den daglige tilværelse i hjemmet og/eller er nødvendige for, at den pågældende kan være i job. Retten til og behovet for hjælpemidler samt kommunens forpligtelse til at vedligeholde disse, fortolkes meget forskelligt fra kommune til kommune. For brugeren kan det opleves som en kamp at sikre sig de hjælpemidler, som man lovmæssigt er berettiget til. Derudover er det uhensigtsmæssigt, at hjælpemidler skal søges gennem tre forskellige instanser, alt efter om det er hjælpemidler til hjemmet, jobbet eller uddannelsen.  

Det er vigtigt:

  • at arbejde for at vurdering af behovet for og bevilling af høretekniske hjælpemidler sker i sammenhæng med høreapparatbehandling.
  • fortsat at følge udviklingen hen i mod fælles standarder for anvendelse af de nye trådløse teknologier i høreapparater og hjælpemidler, der sikrer at hjælpemidler kan benyttes på tværs af høreapparatmærker.
  • at følge udviklingen af ny teknologi og arbejde for, at denne stilles til rådighed for brugerne.

 

Inklusion

Høreforeningen arbejder for, at mennesker med lyd- og høreproblemer sikres vilkår, så de så vidt muligt opnår samme muligheder for at deltage i samfundet som normalthørende. Inklusionstanken går godt i spænd hermed, idet inklusion handler om at sikre, at alle uanset forudsætninger kan og oplever at være en værdifuld deltager i sociale og faglige fællesskaber. For at dette er muligt skal de nødvendige ressourcer samt en generel forståelse for og viden om lyd- og høreproblemer være til stede.

Det er vigtigt:

  • at arbejde for at sikre tildelingen af de nødvendige høretekniske, akustiske og faglige ressourcer, så mennesker med lyd- og høreproblemer gennem hele livet kan deltage i normalthørende fællesskaber. Fra daginstitutioner til skoler, uddannelsessteder og arbejdspladser samt i fritidslivet og seniorlivet.
  • at udbrede viden om og skabe forståelse for lyd- og høreproblemer hos alle fagpersoner, der er i kontakt med mennesker med høretab og generelt i samfundet, herunder at modvirke fordomme.
     

Tilgængelighed

Teleslynger

Teleslyngen er fortsat et meget vigtigt hjælpemiddel for høreapparatbrugeren. Den store gevinst ved teleslyngen er, at den er tilpasset alle høreapparater med indbygget telespole uden yderligere tekniske foranstaltninger.

Det er vigtigt:

  • fortsat at arbejde for, at der er teleslynge eller lignende teknisk udstyr i alle rum, hvor mennesker forsamles. Udstyret skal være velfungerende, og der skal være adgang til en person, som har kendskab til dets brug og er ansvarlig for øjeblikkelig udbedring ved driftsforstyrrelser.
  • fortsat at kræve, at alle høreapparater er forsynet med telespole, hvor det er teknisk muligt.
     

Tolkning

Tolkning giver mennesker med hørenedsættelse bedre forudsætninger for at deltage i samfundslivet på lige fod med normalthørende. Flere myndigheder er ansvarlige for at levere tolkning, alt efter hvad der bruges tolk til, det såkaldte sektoransvar. Denne opsplitning gør området unødigt kompliceret.

Mennesker med hørenedsættelse er sikret tolkning via Lov om tolkning til personer med hørehandicap. Lov om tolkning indeholder dog fortsat den uacceptable begrænsning via timebanken i form af 7 timer pr. år, som bringer brugeren i en urimelig situation, hvor friheden er blevet begrænset af administrative og økonomiske bindinger.

Det er vigtigt:

  • fortsat at arbejde for, at tolkebistand skal være uden bindinger og begrænsninger, samt at adgangen til at rekvirere tolk skal være enkel og ubesværet og ét sted.
  • at arbejde for, at hele tolkeområdet har samme kvalitets- og kompetencekrav til tolkene samt for, at der uddannes det nødvendige antal tolke.
     

Tekst på TV og andre medier

Mennesker med hørenedsættelse har behov for tekstning af dansksprogede tv-programmer og biograffilm, såvel som normalthørende har behov for tekstning af fremmedsprogede tv-programmer og biograffilm.
Digitaliseringen skaber bedre vilkår for medieproducenternes muligheder for at tilbyde tekstning. Samtidig er stigningen i antallet af platforme i form af nye tv-kanaler og netbaserede on demand tjenester med til at øge udbuddet af dansksprogede programmer og dermed også behovet for tekstning.

Det er vigtigt:

  • at arbejde for fuld tekstning på alle tv-kanaler og on demand tjenester, der kan ses i Danmark, samt tekstning af danske videoklip på nettet og af dansksprogede biograffilm.
  • at arbejde for et øget fokus på kvaliteten af tekstningen, ikke mindst hvad angår tekstning af direkte programmer.
  • at arbejde for at unødvendig baggrundsstøj og skelnehindrende støj på tv og i radioen undgås, eller at der hos den enkelte bruger gives mulighed for at fjerne sådan støj/lyd.
    fortsat at følge den teknologiske udvikling og stille krav i takt med mulighederne.
     

Forebyggelse

Støj er en alvorlig kilde til nedsat hørelse og til hørelidelser som fx tinnitus og lydoverfølsomhed. Støj bør forebygges i alle de sammenhænge, hvor støj forekommer og udgør en risikofaktor for hørelsen. Dette gælder for institutioner og uddannelsessteder, såvel som i arbejdslivet og fritiden.

Det er vigtigt, at:

  • oplyse beslutningstagere, institutioner, uddannelsessteder og arbejdspladser om støj, støjskader og mulighederne for forebyggelse.
  • påpege den stigende støj i forbindelse med fritidslivets mange aktiviteter og underholdningstilbud, herunder risikoen for høreskader ved anvendelse af personlige musikafspillere.
  • stille krav om reduktioner og restriktioner, hvor støj forekommer og giver risiko for skader samt kræve forebyggelse af støjskader ved anvendelse af effektive hjælpemidler.
  • arbejde for, at fokus på god akustik bliver lige så naturligt et emne som belysning og indeklima.
  • arbejde for, at der ved byggeri, renovering og indretning af institutioner, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner tages vidtgående hensyn til akustiske forhold.

Foreningen

Synlighed

Høreforeningen ønsker at være kendt som den centrale aktør på høreområdet, der altid har brugerens interesser i centrum.  Alle mennesker med lyd- og høreproblemer, samt personer med interesse for eller virke inden for høreområdet, skal kende til foreningen.

Det er vigtigt:

  • fortsat at arbejde for, at kendskabet til foreningens navn og virke styrkes i den bredest mulige kreds. Dels i den brede offentlighed og dels blandt de øvrige aktører på høreområdet. 
  • at udbrede viden om høreområdet, og at foreningens budskaber opleves som vedkommende og relevante og relaterer sig til foreningens mærkesager.   
  • fortsat at styrke kommunikationen internt i organisationen.
     

Medlemsrekruttering og fastholdelse

Foreningens størrelse har ikke alene betydning for organisationens økonomiske grundlag, men også for foreningens politiske pondus. Et øget medlemstal giver mulighed for at tale med en større vægt og øve stærkere indflydelse til gavn for alle, der er berørt af lyd- og høreproblemer.

Det er vigtigt, at:

  • styrke indsatsen omkring hvervning af nye medlemmer både centralt og lokalt
  • information om Høreforeningen, og de fordele man får ved at være medlem heraf er synlig og tilgængelig, hvor mennesker med hørenedsættelse færdes.
  • fortsat arbejde for at skabe attraktive medlemstilbud og – fordele så nye medlemmer tiltrækkes og nuværende medlemmer, herunder virksomhedsmedlemmer, fastholdes.

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau