Få ny viden og inspiration til hverdagen på Høreforeningens børnefamiliekursus

Når I deltager i Høreforeningens landskursus giver du dit barn mulighed for at møde andre børn med hørenedsættelse. Som voksen får du ny viden til livet med et barn med høretab, og du får mulighed for at erfaringsudveksle i hyggeligt samvær med de andre forældre.


Landskurset finder sted på Castberggård ved Vejle fra fredag den 14. - søndag den 16. september 2018.


Årets tema er Boost din (H)øreenergi. Weekenden kører i tre spor med et forældrekursus, et ungekursus (5. klasse - 17 år) og et børnekursus (0. - 4. klasse).

Forældrekursus

På forældrekurset er der fokus på  skoleudfordringer, fx i forhold til fremmedsprog, overgange, fx fra børnehave til skole og fra ung til voksen, og info om høretekniske hjælpemidler. Programmet for søndag er fælles med de unge.

Ungekursus (5. klasse -17 år)

For de unge står der bl.a. friluftsliv og shelters på programmet. Aftensmad i det fri og socialt samvær. Programmet for søndag er fælles med de voksne.

Børnekursus (0 - 4. klasse)

Børnene skal på bondegårdsbesøg og får madpakker med, der spises i det fri. Om aftenen er der fællesspisning med forældrene og hygge i Johannesstuen.

Se hele programmet i detaljer

Hvor
Castberggård
Østerskovvej 1, Urlev
8722 Hedensted

Hvornår
14. - 16. september 2018

Pris
Voksne: kr. 1.100 (2.050)
Unge: kr. 600 (1.250)
Børn: kr. 400 (850)

Prisen inkluderer alle aktiviteter, de to overnatninger samt forplejning. Selvom du ikke er medlem af Høreforeningen kan du godt deltage i Landskursus 2018, men så er det prisen i parentes, der er gældende.

Økonomisk støtte til deltagelse i landskurset: Hent ansøgningsskema § 41 - "Merudgiftsydelse"

Tilmelding

Tilmeld dig her

Tilmeldingsfristen er søndag d. 2. september 2018.

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau