Inspirationsweekend for erhvervsaktive 2019

Udvalget for Erhvervsaktive med Høretab og Ungdomsudvalget i Høreforeningen inviterer dig til en inspirerende weekend i godt selskab med fokus på arbejdslivet.

Dato:  Lørdag den 16. marts kl. 9.00 til søndag den 17. marts 2019 kl. 12.30.
Sted: Kobæk Strand Konferencecenter, Kobækvej 85, 4230 Skælskør.

Inspirationsweekend for erhvervsaktive


Arrangementet henvender sig til studerende, jobsøgende, fleksjobbere og folk i arbejde. Vi gentager sidste års succes med at udveksle erfaringer og udfordringer på arbejdsmarkedet og nu i samarbejde med Ungdomsudvalget.

I 2019 udvider vi til 2 sammenhængende dage med overnatning og forplejning. Der vil være skrivetolke og tegnsprogstolke tilstede.

Vi starter tidlig lørdag med fælles intro, hvorefter der vil være en personlig historie og oplæg fra en faglig konsulent. Der vil være fire workshops om eftermiddagen over to omgange, som bl.a. vil omhandle følgende emner:

1.    Jobsøgning, jobsamtaler og CV
2.    At tage ansvar for sit høretab
3.    Balance mellem arbejdsliv, fritid, venner, familie og foreningsarbejde
4.    At håndtere en travl hverdag, passe på sig selv og lære at stoppe op

Efter en god dag med spændende oplæg, workshops og opsamling bliver der tid til at geare ned inden festmiddagen og den sociale hygge. Søndag vil der være en udstilling med høreteknisk udstyr, og weekenden slutter af med opsamling og udlevering af en sandwich to go. Afrejse er kl. 12.30.

Pris og tilmelding

Prisen for at deltage er 1.000 kr. for medlemmer af Høreforeningen og 1.500 kr. for andre. Mad, drikke og overnatning er inkluderet i prisen.

Tilmelding medlemmer af Høreforeningen

Tilmelding andre

Tilmeldingsfrist: 12. februar 2019.

Der er mulighed for afdragsordning for arbejdssøgende og studerende, skriv til: mail@hoereforeningen.dk

Der vil yderligere være mulighed for overnatning fra fredag til lørdag for egen regning. Spørgsmål eller forespørgsel om overnatning fra fredag til lørdag rettes til erhvervsaktiveudvalget@hoereforeningen.dk

Der sendes flere praktiske informationer ca. 10 dage før på mail. Du kan løbende følge med i vores facebookgrupper ”Ung med hørenedsættelse” og ”Erhvervsaktive med høretab”.

 

Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau