Støj hæmmer trivslen

Det siger Tina Roed fra Hillerød, som er mor til Teodor på 10 år, der har et ensidigt høretab. Teodor har sagt ja til at medvirke i Høreforeningens film til Verdens høredag, han er en yderst kvik dreng, der gerne stiller op til interview og svarer klogt på spørgsmålene. 

Men Tina Roed er bekymret for, hvad de daglige udfordringer betyder for børn med høretab og deres udvikling, læring og trivsel.

 - At skulle navigere i et støjfyldt rum eller i et rum med dårlig akustik er en kæmpe udfordring for et barn med høretab.  Støj kan være meget belastende, selvom det ikke direkte opleves som et problem for andre i rummet. Har barnet en lille hørenedsættelse, kan et lidt højere niveau af baggrundsstøj eller dårlig akustik gøre det meget svært at følge med i en samtale, det kan være endnu sværere at fastlægge retning og lokalisere sig i forhold til de andre. Det er især vanskeligt for børn, hvis skelneevne ikke er så god, fortæller hun, der blandt andet er uddannet master i uddannelse og læring og NLP Master Coach.

Tina Roed med sine to sønner, hvoraf den mindste har høretab.

Høreapparat ikke nok

- Barnets hørelse har betydning for barnets indlæringsevne, adfærd og kommunikative evner, og i sidste instans deres egen og andres trivsel i de omgivelser, de færdes. Det er ikke nok at give det enkelte barn et høreapparat eller andet elektrisk udstyr, for der er andre faktorer, som har betydning, siger Tina Roed.

Hun mener, at der mangler fokus på, at det ikke at kunne høre ordentligt har en effekt på barnets krop, psyke, sproglige og sociale udvikling, og at det øger søvnbehovet og gøre det sværere at høre, hvad der bliver sagt. 

- Der mangler fokus på, at støjen har en negativ indflydelse på læring, motivation, hukommelse og koncentrationsevne og hermed barnets almene trivsel og adfærdsmønstre, siger hun.

Brug for anerkendelse

Børn med høretab har desuden brug for anerkendelse og ros og at blive anerkendt for den de er, som alle andre børn. Det kan være svært for det enkelte barn ikke at føle sig anderledes, når barnets omgivelser giver udtryk for, at barnet er anderledes. 

- Børnene siger det. De voksne siger det. Udfordringen er, at dem der siger det, ikke prøver at forstå barnet. Det kan jo umiddelbart høre, som alle andre, men hvad er det så, der gør barnet anderledes? Kun få forholder sig til, at det er meget forskelligt, hvornår barnet kan høre, eller hvorfor det i dag reagerer anderledes eller uhensigtsmæssigt i forhold til normen. Den manglende forståelse medfører let til en form for mærkat, eller at der ikke bliver stillet krav til barnet, der fremmer barnets udvikling og læring, siger hun. 

Det har stor betydning for et barn med høretab, at pædagoger og andre viser det respekt, forståelse, stiller passende krav svarende til deres udviklingsniveau og støtter det med de rette handlingsstrategier.  Det fremmer barnets socialt, motorisk og i psykisk udvikling og har en direkte indflydelse på barnets selvværd og trivsel, mener Tina Roed.