Forsker: Der er ikke plads til svagheder

- Over halvdelen af de unge med høretab beretter om mobning. Ikke bare lidt, men gentagne onde drillerier. De er sårbare, fordi de har høretab. Der mobbes ikke direkte med høretabet, men med misforståelserne og de deraf indirekte følger af høretabet.  I nutidens benhårde 'game' er der ikke plads til svagheder, og der er et massivt pres på disse unge.

Ungdomsforsker Niels-Henrik M. Hansen, der er lektor på Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, har de seneste år lavet flere store undersøgelser af trivslen blandt unge med høretab. Hans Ph.d fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet, for syv år siden viste, at opvæksten med høretab er en stor udfordring for børn og unge.

Pres

I februar 2016 præsenterede han et nyt studie, hvor han har spurgt unge hørehæmmede fem gange over en periode på syv år om deres livssituation. Og konklusionen er, at det ikke er blevet lettere at være ung i systemet.

- Verden har flyttet sig på disse syv år. Alle unge oplever et stort pres til at gøre det rigtige. De skal overveje deres livsvalg meget tidligt og se '50 år ud i fremtiden'. Der kræves, at man er ansvarsfuld og pligtopfyldende. Koblet med individualiseringen er udfordringerne større end tidligere. Unge med høretab har det samme uddannelsespres som andre unge. Men hjælpen, de skulle støtte sig til, er væk. Der er ingen fælles identitet omkring handicappet, og der er ingen steder at ringe hen efter hjælp, konstaterer Niels-Henrik M. Hansen.

Mange unge med høretab gør derfor 'deres bedste' for at ignorere høretabet.

- Desværre betyder det, at de oplever at blive fravalgt senere på arbejdsmarkedet. Det bekræfter tal fra Center for ligebehandling af handicappede, fortæller forskeren.

Mobning

En kedelig statistik er, at over halvdelen af de unge beretter om mobning i skoletiden.

- De er sårbare, når de har høretab. Og mobning er noget, man tager med sig, som bon'er ud senere i livet rent trivselsmæssigt. Desværre har vi en blød holdning til mobning i Danmark, hvor man fx i Sverige har pligt og lovgivning omkring bekæmpelse af mobning. At hver anden ung har haft disse udfordringer i skolen er et kæmpe problem, siger Niels-Henrik M. Hansen. 

Høreapparat burde være starten

Forskerens vurdering af de unges situation er, at uvidenhed giver diskrimination.

- Der er berøringsangst overalt. Man tror, høreapparatet løser alting og er slutmålet, men det bør være starten på hjælpen til et barn. Uvidenhed skaber en overbevisning om, at handicappet jo er behandlet. De unges fortællinger viser, at lærerne mange steder langt fra er klædt på til at håndtere ansvaret for inklusion af denne gruppe af elever. Meget er op til forældrene, men de ved ikke, hvilke krav de kan tillade sig at stille, eller hvor de kan få hjælp til at støtte deres barn bedst muligt, siger han.

Socialt på kanten

Niels-Henrik M. Hansen vurderer, at mange af de unge er fagligt dygtige og er uden lyst til at overdrive deres handicap.

- Det går som regel ikke fagligt galt med et høretab. Men selv om disse børn er fagligt med, så lever de socialt set på kanten og præges af handicappet. Høretab er usynligt. Hvis man forringer vilkårene i landets skoler, hvilket der er masser af tegn på, så kan man frygte, at konsekvensen bliver, at nogle at disse unge med høretab ryger direkte på offentlig forsørgelse, fordi de ikke har fået redskaberne til at håndtere deres høretab undervejs, siger han.

Lang skoledag gift for høretab

Ungdomsforskeren mener, at folkeskolereformen med de lange skoledage, kombineret med støj er 'ren gift for elever med høretab'.

- Træthed og dermed manglende indlæring er en konsekvens. Høretab er en flydende størrelse, hvor man påvirkes forskelligt fra situation til situation. Tinnitus er et kæmpe problem blandt unge med høretab. Der samme er lydfølsomhed og svimmelhed. Men er der reelt nogen, der interesserer sig for det, spørger forskeren. 

Sæt foden ned

Niels-Henrik M. Hansen, der selv har høretab, husker, at man i hans ungdom kunne ringe til en konsulent, som tog kampen op med kommunen og skaffede den støtte, der var brug for.

- Nu er kompetencerne stort set forsvundet. Det er gået tilbage i de seneste syv år, og handicaporganisationerne og forældre må sætte foden ned. Der er nemlig god forretning i at hjælpe disse børn og andre med høretab. Det viser alle undersøgelser. Det er sørgeligt, at det i vores velfærdssamfund er blevet gjort til en kamp for forældrene, når hjælp er en god forretning, både økonomisk og måske endnu vigtigere, trivselsmæssigt for gruppen af unge med høretab, siger forskeren.

Nye undersøgelser

Niels-Henrik M. Hansen interesserer sig for høretab set ud fra et ungdomsperspektiv, da ungdommen er en særlig livsfase med identitetsdannelse og livsvalg. I sin nyeste undersøgelse har han kigget på, hvad unge har fået af hjælp, og hvordan de håndterer deres handicap, fx når det gælder accept.

- Åbenhed om høretab er en kæmpe balancegang i det sociale liv. Oftest vil de unge gerne ses for andet end deres høretab, fx det sympatiske menneske de er. De unge med høretab adskiller sig ikke ved første øjekast fra andre unge. Men det sniger sig frem i det sociale samvær. De bruger mere energi på at være sammen med andre. Det koster mange kræfter at kompensere for handicappet - ud fra ønsket om at fremstå som 'normal', siger forskeren, der er bekymret for de perfektionistiske krav, der stilles til de unge, og som de stiller til sig selv i 2016.

- Desværre er der ikke længere plads til omveje i uddannelserne. Og man kan frygte for dem, som ikke får selvværd gennem det faglige - hvordan de skal klare sig.

Niels-Henrik M. Hansen har udgivet bogen "Når øret klør" i 2009 med støtte fra bl.a. Oticon Fonden. Projektet ”Unge hørehæmmede efter grundskolen” er gennemført i et samarbejde med Frijsenborg Efterskole og er støttet af Helsefonden og Oticon Fonden. De fem rapporter, der udgivet i forbindelse med projektet kan hentes på Center for Ungdomsforsknings hjemmeside.