Vi fik desværre ikke valgt en ny formand for vores lokalafdeling til årsmødet.
Derfor indkalder vi nu til ekstraordinært årsmøde:
Onsdag den. 1. marts kl. 17 i Frivilligcentret i Maribo, Sdr. Boulevard 82 A.
Vi opfordrer hermed vore medlemmer til at finde en kandidat, der vil være formand for vores lokalafdeling.
Vi havde en række spændende, faglige møder i efteråret, hvor vi fik en masse oplysninger om at tackle vores handicap – både om hørelse, ørebetinget svimmelhed, tinnitus, menière, skelnetab og andre udfordringer for os. Vi hørte også om forskellige hjælpemidler til at få vores hverdag til at fungere. Og vi mødte Anna, hørekonsulenten fra Guldborgsund, som Lolland kommune benytter i øjeblikket, da der ikke er ansat en sådan i Lolland kommune.
Der er nok at tage fat på.
Vi fik også mange nye medlemmer, og det er rigtig dejligt. Vi må have øget presset på Lolland Kommune pga. deres ringe service over for os som hørehandicappede,
Vi mødes også i lokalafdelingen for at tale om vores fælles handicap og få tips og ideer fra andre ligestillede.
Det vil være meget sørgeligt, hvis vi nu ikke mere lige kan få hjælp fra vores lokalafdeling. Hvis vi ikke kan mødes til gode lokale arrangementer. Og hvis vi ikke mere kan inspirere hinanden.
Derfor håber vi som bestyrelse på, at der findes et medlem, som kunne tænke sig sammen med os at fortsætte det lokale, vigtige arbejde for Høreforeningens lokalafdeling på Lolland.
Vi står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger.
På vegne af bestyrelsen i Høreforeningen Lolland Lokalafdeling.