Weekendkursus for par

Arrangør: København Lokalafdeling

Weekenden 25.- 26. februar, begge dage fra 10-16. Føler I, at høreproblematikken fylder lidt for meget i jeres hverdag? Løber I ind imellem sur i den daglige kommunikation? Har I brug for mere viden og flere strategier?

Weekendkurset er for par, hvor den ene eller begge parter har et høretab eller anden form for høreproblem, der giver jer udfordringer i forholdet. I løbet af kurset vil vi blandt andet arbejde med øvelser, der gør os opmærksomme på uhensigtsmæssige vaner, se på de psykologiske aspekter ved høreproblemer, gennemgå konkrete, høretaktiske strategier og meget andet.

Undervisere er Gitte Naur - psykoterapeut, sexolog samt masterclass i gestaltterapi samt Lotte Rømer – kursusleder, foredragsholder og forfatter med stor ekspertise på høreområdet (har sammen med Gitte afholdt parkurser på højskolen Castberggård).

Deltagergebyr: 300 kr. pr. par. NB! Der er begrænset antal deltagere - tilmeldingsfrist 5. februar via vores hjemmeside hørkbh.dk

25.02.2023 10:00 Skt. Knudsvej 36, 1.sal,, 1903 Frb. C
Webdesign og udvikling / SYNERGI