Foredrag om børn med høretab

Arrangør: Vejen Lokalafdeling

Kl. 14.00 til 16.00

Hørekonsulent Jan Bircerod Calundan, THS Aabenraa holder oplæg om børn med høretab.

Som forældre gør man en masse tanker om barnets fremtid, når høretabet diagnosticeres. Barnet skal bygge sit liv op omkring nogle udfordringer der er – og altid vil være – mere besværlige end for mange andre børn.

Hvordan føles det at være indeni barnet? Er det muligt at bygge en følelse af overskud og selvtillid op omkring det at “mangle” noget (hørelsen). Og hvordan gøres det? En strategi kan være at forsøge på at være “næsten-hørende”, hvilket er dømt til at mislykkes. En anden måde at håndtere det på, er at finde ud af hvordan dét at have et hørehandicap kan betragtes som en evne og personligt karaktertræk, på nøjagtig samme måde som at være venstrehåndet eller 2 m høj! Hvordan lærer man at bede om hjælp på en relevant måde? Det er ikke altid let, men er helt umuligt hvis al energi i stedet bruges på at skjule at der er et handicap.

Foredraget giver redskaber, råd og konkrete beskrivelser af, hvilke ting I skal være opmærksomme på som forældre, og hvad I selv kan gøre for at hjælpe jeres barn med at forstå og få et godt liv med sit hørehandicap.

Der er teleslynge og skrivetolke så alle kan følge med. Der serveres kaffe og kage, det er gratis at deltage. 

Af hensyn til kaffen skal tilmelding ske til formanden på mail: mail@hcschack.dk  SMS. 21 77 99 66.senest fredag den 18. november.

Se invitation

 

21.11.2022 14:00 Holsted Aktivitetshus, Højmarksvej 20, 6670 Holsted
Webdesign og udvikling / SYNERGI