Foredrag: ”Christian X – genforeningskongen” med Niels Ole Frederiksen

Arrangør: Vejen Lokalafdeling

”Christian X – genforeningskongen”. Foredrag ved Niels Ole Frederiksen. Slutter 16:00.

Der er mange myter og legender om Christian 10: Var han skurk eller helt? Christian den 10. efterfulgte sin far Frederik den 8. og blev konge i 1912 samt de næste 35 begivenhedsrige år til sin død i 1947.

Han gav, ved sin personlige og politiske indblanding, anledning til mange problemer. Blandt andet Påskekrisen 1920. Med sine handlinger under Påskekrisen 1920, var han tæt på at afsætte sig selv og dermed få afskaffet det danske monarki. Det var en dramatisk tid. Første verdenskrig, salget af de Vestindiske øer, Grundlovsændringen 1915 hvor kvinderne fik valgret, Påskekrisen 1920, Genforeningen 1920, økonomiske kriser, politiske trakasserier og ikke mindst den femårige tyske besættelse 1940 - 45. I det genforenede Sønderjylland blev Christian den 10. og Det danske Kongehus en vigtig brik i at få samlet det genvundne land og dets befolkning. Specielt under Den tyske Besættelse blev han nærmest et ikon og samlingspunkt for befolkningen.

Der er teleslynge og skrivetolke, så alle kan følge med. Entré: 40 kr. inklusive Kaffe og brød.

 

09.11.2021 14:00
Webdesign og udvikling / SYNERGI