Valgaften om høreapparatbehandling i Region Midtjylland

Valgaften om høreapparatbehandling i Region Midtjylland

Arrangør: Høreforeningens lokalafdelinger i Region Midtjylland

Ubehandlet høretab koster samfundet dyrt, og undersøgelser viser, at penge brugt på behandling af høretab kommer mange gange igen. Det kan betale sig at hjælpe mennesker med høretab, så de lettere kan fungere socialt, tage en uddannelse og blive i job.

Alligevel er der meget lange ventetider på høreapparatbehandling på de offentlige høreklinikker. Region Midtjylland er ingen undtagelse med 52 ugers ventetid på Aarhus Universitetshospital og 50 ugers ventetid på Regionshospitalet i Viborg. Ikke alle borgere har råd til at søge behandling på en privat høreklinik, og ikke alle borgere har et høretab, der muliggør privat behandling ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Høreforeningen vil have behandlingsgaranti på høreapparatbehandling - men hvad vil politikerne?

Bliv klogere på dette, og på hvor du skal sætte dit kryds til regionsvalget 21. november 2017, når Høreforeningens lokalafdelinger i Region Midtjylland inviterer dig til:

Valgaften 8. november 2017 kl. 19-21.30
Folkestedet, lokale 1.1
Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C


Se Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup i debat med:

Mette Valbjørn (A), Henrik Rolfsted (B), Allan Therkelsen (C), Susanne Helene Buch Nielsen (F), Esper Thidemann (K), Ole R. Andersen (O), Louise Ahle Jensen (V), Ulf Torlyn (Å), Peter Møller Andersen (P) og Per Nielsen (R).

Ordstyrer: Ulrik Thomas Lyager (TV2 Østjylland)

Der vil være teleslynge, skrivetolkning til storskærm samt TSK-tolkning, så alle kan følge med. Alle er velkomne, gratis adgang.

Hvis du er på Facebook, så tilmeld dig meget gerne arrangementet via Facebook ved at klikke her, så vi har en idé om, hvor mange der dukker op!

Mød op og find ud af, hvem der vil bruge kroner på dine ører!

Vi glæder os til at se dig!

08.11.2017 19:00 Folkestedet, lokale 1.1, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C
Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau