Gratis medlemskoncert med Lars Lilholt i Horsens

Gratis medlemskoncert med Lars Lilholt i Horsens - NY DATO

Arrangør: Høreforeningen

Koncerten den 31. oktober kl. 19.30
Vi er glade for at kunne skrive at vi har fundet nye datoer til vores koncertrække med Lars Lilholt.

Høreforeningen inviterer til en eksklusiv Lars Lilholt medlemskoncertrække med et stop i hver region. Der er tale om en solokoncert med hørehensyn. Bandet er af samme grund skiftet ud med en enkelt pianist, og spillestederne har alle tilgængeligheden i orden i form af teleslynger. Som medlem af Høreforeningen kan du bestille billetter til en af koncerterne, så du kan invitere en eller flere ledsager med. Tilmeldingen gælder med andre ord for det antal personer du oplyser ved tilmeldingen, selvom du kun skal indtaste dine egne oplysninger, når du tilmelder dig.

Billetterne tildeles efter først til mølle princippet.

Tilmelding dig via linket herunder:

Mandag den 31. oktober i Horsens Ny Teater, Horsens kl. 19.30

Om koncerten:
Lars Lilholt Solo er en nærværende, intim og musikalsk oplevelse. Publikum kan glæde sig til genhør med sange fra Lilholts kæmpestore bagkatalog, krydret med personlige og underholdende fortællinger fra det efterhånden lange liv, der ligger bag. Dørene åbner kl. 18.30 og selve koncerten begynder kl. 19.30.

Det praktiske:
Som bekræftelse på din tilmelding, vil du modtage en mail, der hedder Tilmeldingsoplysninger. Det er denne mail, der fungerer som din (og dine ledsagers) billet til selve arrangementet. Derfor skal du printe mailen og medbringe den til koncerten (eller medbringe den elektronisk på din telefon). Der kan gå nogle minutter, inden du modtager mailen, tjek evt. dit spamfilter eller uønskede mails, hvis du efter 15 minutter stadigvæk ikke har modtaget mailen.

Billetten er personlig. Det betyder, at du skal melde afbud, hvis du eller en af dine ledsagere bliver forhindret i at deltage. Billetten kan ikke gives videre til anden side uden samtykke fra Høreforeningen. Det er gratis at deltage, men ved udeblivelse fra arrangementet (uden afbud), hæfter du for koncertbilletternes samlede værdi, da vi ellers kunne have tildelt pladsen til en anden. En billet svarer til 350 kr.

Har du yderligere spørgsmål til arrangementet kontakt Linda Dybdal Nielsen via mail: Ldn@hoereforeningen.dk  eller telefonnr. 3073 9399.

 

31.10.2022 19:30 Horsens Ny Teater, Teatertorvet 1, 8700 Horsens
Webdesign og udvikling / SYNERGI