Debatmøde om høreapparatbehandling i Region Sjælland

Debatmøde om høreapparatbehandling i Region Sjælland

Arrangør: Høreforeningen Roskilde Lokalafdeling


Ubehandlet høretab koster samfundet dyrt, og undersøgelser viser, at penge brugt på behandling af høretab kommer mange gange igen. Det kan betale sig at hjælpe os med høretab, så vi lettere kan fungere socialt, tage en uddannelse og blive i job.

Alligevel er der meget lange ventetider på høreapparatbehandling på de offentlige høreklinikker. Region Sjælland er ingen undtagelse med 75 ugers ventetid på Slagelse Sygehus, 56 uger i Køge og 40 uger i Nykøbing Falster. Ikke alle borgere har råd til at søge behandling på en privat høreklinik, og ikke alle borgere har et høretab, der tillader privat behandling ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Høreforeningen vil have behandlingsgaranti på høreapparatbehandling - men hvad vil politikerne?

Bliv klogere på dette, og på hvor du skal sætte dit kryds til regionsvalget 21. november 2017, når Høreforeningen inviterer dig til:
 

Debataften 1. november 2017 kl. 19.30
Roskilde Byråds Personalerestaurant
Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde


Se Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup i debat med:

Heino Knudsen, Socialdemokratiet
Jacob Jensen, Venstre
Christian W. Neergaard, Konservative

Alle tre regionspolitikere er kandidater til formandsposten i Region Sjælland. Ordstyrer er advokat Susanne Graffmann

Mød op og find ud af, hvem der vil bruge kroner på dine ører!

Debatmødet skrivetolkes, så alle kan følge med.

Hvis du er på Facebook, så tilmeld dig meget gerne arrangementet via Facebook ved at klikke her, så vi har en idé om, hvor mange der dukker op!

Alle er velkomne, gratis adgang. Vi glæder os til at se dig!

 

01.11.2017 19:30 Roskilde Byråds Personalerestaurant, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde.
Designed by Synergi Reklamebureau Webbureau