Mobiltelefon
Mange hørehæmmede og døvblevne bruger mobiltelefoner - til såvel tale som til at sende SMS'er.
En mobiltelefon anses som et almindeligt forbrugsgode - det betyder, at brugeren salv skal betale alle udgifter.
Du kan derfor ikke forvente at få bevilliget en mobiltelefon som et hjælpemiddel, med mindre der er specielle og tungtvejende grunde til det.
Anderledes stiller det sig måske med en teleslynge til en mobiltelefon - fordi en sådan ifølge Ankestyrelsen er et hjælpemiddel lavet specielt med henblik på, at personer med høreapparat kan bruge en mobiltelefon.
Hvis en høreapparat-bruger ikke benytter teleslynge sammen med en mobiltelefon, vil der som regel være så meget brummen i høreapparatet, at den hørehæmmede ikke kan høre, hvad der bliver sagt i mobiltelefonen.
