Varsling og alarmering
Varsling
Når der varsles med det landsdækkende sirenevarslingssystem kan døve, hørehæmmede og døvblevne blive varslet via SMS. Hvis man tilhører en af disse grupper kan man tilmelde sig ordningen via Beredskabsstyrelsens hjemmeside.
Alarmering
Hvis man som borger har brug for at tilkalde en ambulance, brandvæsen eller politi, vil man normalt ringe 112. Men er man døvbleven, døv eller talehæmmet og har behov for at kontakte alarmcentralen kan dette ske via SMS. Man sender en SMS med oplysninger om hvem, hvor og hvad der er sket på den måde, som det ses i dette eksempel:
Hvem?Jens Petersen! Hvor?Rådhusvej 10, 2900 Hellerup! Hvad?
Hjertestop, Ambulance!
Når SMS’en er modtaget hos alarmcentralen, får man en kvittering.
Det telefonnummer man skal sende en alarmerings-SMS til er fortroligt for at forhindre misbrug. Det er det lokale kommunikationscenter, der udleverer telefonnummeret, da behovet herfor beror på en konkret vurdering.
