Hvad er skrivetolkning
En skrivetolk skriver alt, hvad der bliver sagt, så en person med høreproblemer kan følge med i samtalen på en skærm.
Skrivetolkning bliver fx brugt til møder, kurser, samtale med egen læge eller sociale begivenheder.
Ved arrangementer med mange tolkebrugere vises tolkens tekst på storskærm (se foto til højre).
Nå der er en enkelt eller to tolkebrugere, vises teksten på en almindelig computerskærm (se foto nedenfor).
Tolken har tavshedspligt.
Hvem bruger skrivetolk?
Den typiske skrivetolkebruger er en svært hørehæmmet eller døvbleven person - og så den eller dem, der skal kommunikere med den svært hørehæmmede eller døvblevne.
Forudsætninger for skrivetolkning
Alle, der kan læse en tekst, kan bruge skrivetolkning. Hvis du har dårligt syn, kan skriftstørrelse, skriftfarve og baggrundsfarve på skærmen tilpasses dit behov.

