Under uddannnelse

Folkeskolen

Der skal søges om en bevilling af tolketimer hos din kommune - evt. i samarbejde med specialkonsulenten for hørehæmmede og døvblevne.
Skoleskema inkl. lokalenummer indsendes til Høreforeningens Tolkeformidling.

Skolen har opgaven med at bestille tolk og skal sørge for du har tolk på de rigtige tider. Eventuelle ændringer både om tid og lokalenummer oplyses til Høreforeningens Tolkeformidling hurtigst muligt.

Videregående uddannelse

Der skal søges bevilling til tolketimer hos SU-Styrelsen via det lokale SU-kontor.

Til teori/forelæsningstimer benyttes der altid to tolke.

Bestilling/ændring af tolken skal ske fra skolens side, med mindre skolen skriftligt har givet tilladelse til, at det er den studerende, der har ansvaret.

Universitet

Der skal søges bevilling af tolketimer hos SU-Styrelsen via det lokale SU-kontor.

Der er altid to tolke til samtlige timer.

Vær opmærksom på, at der søges pr. semester. Der kan kun søges til et semester ad gangen.
Der skal søges ca. to måneder før, nyt semester starter. Der skal søges til hvert semester.
De bevilgede tolketimer kan ikke overføres fra et semester til et andet.

Bestilling/ændringer sker af tolkebrugeren.

SU-Styrelsen bevilger ikke tolk til RUS-ture. Kontakt Høreforeningens Tolkeformidling, da du kan få tolken betalt via Social tolkning.

Klage over afgørelser

Hvis du ikke er tilfreds med SU-Styrelsens bevilling, eksisterer der et klageudvalg igennem DH. Du er velkommen til at kontakte Høreforeningen Tolkeformidling, så vi kan være behjælpelig med at formidle kontakten.

Handlinger tilknyttet webside
Hvad er skrivetolkning

Læs mere om Skrivetolkning

Skrivetolk Roskilde

Bliv registreret tolkebruger

For at bestille social tolkning, skal man være registreret som tolkebruger hos Den Nationale Tolkemyndighed.

Læs mere

Folder om skrivetolkning

Høreforeningen har udgivet en folder om skrivetolkning. Du kan downloade folderen her.

Ønsker du trykte eksemplarer af folderen, kan du få dem tilsendt gratis. Send en e-mail til: materialer@hoereforeningen.dk