Social tolkning
Social tolkning giver ret til gratis tolkning til sociale arrangementer.
Bestilling af social tolkning
For at bestille social tolkning, skal man være registreret som tolkebruger hos Den Nationale Tolkemyndighed. Læs mere om, hvordan man bliver registreret og hent ansøgningsskema.
Baggrund
Den 1. januar 2010 trådte "Lov om tolkning til mennesker med hørehandicap" i kraft. Loven afløser Det Sociale Tolkeprojekt, som sluttede med udgangen af december 2009.
Formålet med loven er at give døve, døvblinde, døvblevne og hørehæmmede nem og smidig adgang til tolkning af sociale aktiviteter.
Med den nye lov er sociale aktiviteter delt i to grupper. Som tolkebruger har man ret til ubegrænset tolkning til aktiviteter i den ene gruppe mens hver bruger kun har syv timer årligt til aktiviteter i den anden gruppe.
Ubegrænset tolkning
Der er ubegrænset tolkning til en række sociale aktiviteter. Se Indenrigs- og socialministeriets liste over aktiviteter med ubegrænset tolkning.
Arrangementer i Høreforeningens lokalafdelinger hører under ubegrænset tolkning.
Ny regler for tolkning betyder, at døve og hørehæmmede tolkebrugere fra 1. august 2010 får ubegrænset mulighed for at få en tolk, når de udfører frivilligt arbejde.
Desuden får de bedre muligheder for tolkning, når de deltager i fritidsaktiviteter, eller hvis de deltager i et handicappolitisk arrangement i udlandet.
Læs nyhed om tolkning til frivilligt arbejde
Tidsbegrænset tolkning - timebank
Hver bruger har syv timer årligt til:
• Folkeuniversitet
• Åbent universitet
• Fritidsaktiviteter
• Socialt samvær på skoler
• Private begivenheder, barnedåb, fødselsdage, bryllup mv.
• Daghøjskole
• Alternative behandlinger
Der findes ikke en komplet liste over aktiviteter, som skal dækkes af timebanken, men Indenrigs- og Socialministeriet har udarbejdet en ikke udtømmende liste over eksempler på tolkninger, som tolkebrugeren kan vælge at dække over timebanken.
Hvis flere brugere har brug for tolk til samme aktivitet, bliver forbruget delt mellem dem.
Social tolkning bliver administreret af Den Nationale Tolkemyndighed (Dntm). Besøg Dntms hjemmeside
Afslag på social tolkning
Høreforeningen vil gerne følge med i om tolkebrugernes behov for tolkning bliver dækket, efter den nye tolkelov er trådt i kraft.
Vi opfordrer derfor alle tolkebrugere til at udfylde dette skema, hvis de får afslag på en tolkning eller på forhånd opgiver at søge tolkning til en aktivitet, som de ved ikke vil blive dækket.

