Du er her: Forside > Vi tilbyder > Bisidderservice

Om bisidderservice

Høreforeningen tilbyder bisidderservice
Mange mennesker kan komme i en situation, der kan være svær at overskue, når vigtige spørgsmål skal afklares med fx offentlige myn¬digheder, banken eller sundhedsvæsnet. Man kan have brug for støtte fra en neutral person, som kan hjælpe med at skabe overblik og klarhed, men ikke til at træffe beslutninger for én.

Høreforeningen tilbyder alle medlemmer denne form for støtte fra en neutral person, en såkaldt bisidder.

En ret at have en bisidder med
Hvis man ønsker det, har man altid ret til at tage en bisidder med til møder eller konsultationer i det offentlige. Det er slået fast i forvaltningslovens paragraf 8. Her står der, at man som part i en sag på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan lade sig repræsentere eller bistå af andre.

Hvad kan man få hjælp til?
Høreforeningens bisiddere er frivillige, som alle har gennemgået et kursus i bisidderservice. Bisidderne er medlemmer af Høreforeningen og har kendskab til høreomsorgen. Bisidderne er ikke fagpersoner på nogle specifikke områder og kan således ikke fungere som juridisk rådgiver, socialrådgiver eller lignende.
Bisidderne er uddannet til at understøtte, at du som bruger får overblik over din situation og fx får klarhed over, hvilke spørgsmål du vil stille til fx en konsultation. Bisidderne overtager ikke din sag og fremfører ikke synspunkter på dine vegne.
 
Bisidderforløb
Et typisk forløb med en bisidder består af 3 faser:
 
Forberedende møde
Du og bisidderen mødes, og du fortæller om din situation og det kommende møde/konsultation. Bisidderen lytter og spørger ind til, hvad du gerne vil have ud af mødet, og hvordan du kan opnå det. Måske udarbejder I en liste med spørgsmål, som du gerne vil have svar på. I kan også aftale, hvordan bisidderen kan støtte dig undervejs, hvis det fx er svært at høre, hvad der bliver sagt, eller du bliver usikker.

”Mødet/konsultationen”
Du og bisidderen møder op til mødet med offentligheden. Bisidderen forholder sig lyttende og som I i øvrigt har aftalt.

Afsluttende møde
Efter mødet/konsultationen runder I sagen af og opsummerer eventuelt, hvad der nu skal ske. Hvis der er planlagt flere møder, og du fortsat ønsker støtte fra en bisidder, kan det godt lade sig gøre. Du skal i så fald kontakte sekretariatet.

Tavshedspligt
Bisidderne er underlagt tavshedspligt. Det vil sige, at bisidderne ikke omtaler din sag eller situation nogen steder eller videregiver oplysninger. Bisidderne må ikke modtage betaling for deres indsats.

Kontakt til en bisidder
Hvis du ønsker hjælp fra en bisidder skal du kontakte Høreforeningen. Ring på telefonnummer 36 75 42 00 eller send en e-mail til bisidder@hoereforeningen.dk

Du vil kort blive spurgt om, hvor i landet du bor, hvad din sag drejer sig om og din kontaktinfo. Vi skaffer derefter en bisidder, som kontakter dig. Alle oplysninger om din henvendelse bliver derefter slettet. 

Handlinger tilknyttet webside
Brug bisidderne

Læs om Høreforeningens bisidderservice og mød Gonni og Mie, der er frivillige bisiddere.

September 2010

Læs side 4-5.

Medlemsskab

Gør som 10.000 andre og bliv medlem af Høreforeningen.

Læs mere.