Støt os
Når du støtter Høreforeningen, er du med til at sikre foreningens arbejde.
Alle bidrag tæller
Som forening er vi afhængige af at modtage private bidrag, og ethvert bidrag - stort som lille - er en stor hjælp for foreningens arbejde.
Fremtiden stiller store krav til Høreforeningen
I fremtiden vil der være flere mennesker med høreproblemer og tinnitus - og derfor mere brug for Høreforeningens arbejde.
Det skyldes dels, at vi lever længere, og flere derfor vil få det, der hedder aldersbetinget høretab, og dels at et stigende antal unge mennesker fremover vil få problemer med hørelsen - ikke mindst med tinnitus.
Samtidig oplever vi i Høreforeningen en markant ændring i forhold til at erkende et høretab - og vælge at gøre noget ved det!
Det betyder, at flere får brug for information og vejledning fra Høreforeningen. Desuden bliver foreningens politiske arbejde relevant og vedkommende for endnu flere mennesker.
Helt afhængig af økonomisk støtte
Private bidrag er af stor betydning for Høreforeningen. Vi modtager i begrænset omfang offentlige midler som tips og lotto og - i mindre omfang - statsstøtte til vore kursusaktiviteter.
Medlemskab
Du kan støtte foreningens arbejde gennem et medlemskab. Enkeltmedlemskab af Høreforeningen 285 kr. om året. Familiemedlemskab af Høreforeningen 420 kr. om året.
Medlemmernes kontingenter går blandt andet til medlemsaktiviteter for medlemmerne i vores mange lokale afdelinger.
Læs mere om medlemskab af Høreforeningen
