Tal om støjen
Morten Hansen går hver dag rundt i en konstant brummen fra maskinerne, som producerer mel til miksprodukter og klidpiller til dyrefoder. Han mener, at vi glemmer at tale om støjen, fordi vi vænner os til at leve med den.
De kager, der bare skal røres med vand, og en tur i ovnen, er produceret på møllen hos Cerealia i Odense. Morten Hansen, 33 år, er møllersvend. Han søger for at kornet hældes i siloer, at det formales, sigtes og ender i miksprodukter. Skallerne fra kornet går til produktion af klidpiller til dyr.
- Jeg har støj inde på livet hver dag. Hvor højt støjniveauet er, ved jeg ikke. Det er flere år siden, at vi har lavet støjmålinger. Men jeg går med høreværn 80 procent af tiden. Det er ikke altid, jeg når at få det på. Hvis jeg for eksempel sidder i kontrolrummet og pludselig ser, at der er noget galt et sted, styrter jeg af sted uden høreværn.
- Støjen er som en dyb rumlen og kommer fra maskiner, luftblæserne og korn, der slår mod jernplader. Der hvor vi producerer klidpiller til dyrefoderet, er der en anden, mere brutal støj, der forplanter sig, fordi maskinerne giver vibrationer.
- På mange måder bruger jeg støjen positivt, for den fortæller mig, når der er noget galt i produktionen. Men vi vænner os for meget til den og accepterer, at den er her. Hvis vi talte mere om den, ville vi begynde at gøre noget ved den. Det kunne være små ting, som for eksempel at dæmpe vibrationerne. Jeg tror på, at mange ting kunne løses, hvis man begyndte at tænke i de baner.
Som det er i dag, fokuserer vi mest på, hvordan vi kan gøre støjforholdene bedre på de nye anlæg, vi får, siger Morten
Hansen, der ikke føler, at støjen er gået ud over hørelsen.
- Godt nok siger min kone, at jeg skal have skruet lige lovlig højt op for fjernsynet. Men det er da også det eneste.
