Mandlerne og maskiner larmer
Man skulle ikke tro, at sådan en lille lækker klump marcipan starter med en øredøvende larm. Men sådan er det.
På Odense Marcipanfabrik er der mange støjkilder: Mandlerne hældes i metalkasser. Maskinerne buldrer. Blæserne støjer.
- Jeg er tjener af uddannelse. Første gang jeg var her, tænkte jeg: Hold da op en larm! Men det støjer også på en restaurant, og her kan du altså ikke rende rundt med høreværn, siger Erland Jørgensen, der overvåger maskinerne.
Mandler larmer
- Vi får store læs med 1.000 kilo mandler, som vi starter med at hælde på kasser. Her efter transporteres de via elevatorer til smutteriet, hvor mandlerne får taget skallen af ved damp. Så kører vi mandlerne igennem gummivalser. Det hele larmer. Noget mere end andet.
- Smutmaskinerne larmer mest. Derfor er de indkapslet i et rum, hvor der er påbudt høreværn. Selvfølgelig sker det, at vi må tage høreværnet af derinde og råbe sammen, hvis der er noget galt. Ellers har vi høreværn på hele dagen – medmindre vi har lyst til at tale sammen en dag, som nu hvor vi lige har været til guldbryllup sammen og har lyst til at snakke om festen.
Begrænsning af støjen
- Arbejdspladsen kan næppe gøres støjfri. Det er et gammelt hus og umuligt at undgå larmen helt. Jeg har været her i otte år. Dengang var der mere larm end i dag, fordi vi blandt andet har isoleret de store metalrør, hvor mandler og kerner blæses igennem. Vi har også fået etableret støjvægge, som lukker de værste maskiner inde.
- Jeg er jo nok vanedyr. I dagligdagen glemmer jeg støjen og lever med den, fordi jeg ved, at der ikke er noget at gøre ved den. Jeg er glad for mit arbejde – det er jo nok svært at finde et job helt uden ulemper.
